1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Hvidovre
UDLØBET

Hvidovre Kommune - Ungeenheden - Enghøjhuset

Socialrådgiver/socialformidler søges til Hvidovres Kommunale Ungeindsats

Fuldtid

Permanent

Bødkerporten 1f, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
Hvidovre Kommune
ID: 2701751
|
Indrykket for 138 dage siden

Da en af vores dygtige kolleger har fået ny funktion i vores afdeling, søger vi ny medarbejder til stillingen som koordinerende sagsbehandler.

Hvidovres kommunale Ungeindsats er forankret i Center for Beskæftigelse og Borgerservice. Medarbejderne er uddannelsesvejledere i grundskolerne, ungevejledere og sagsbehandlere, som alle har som opgave at understøtte, at unge i alderen 15-30 år får en uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Se mere på https://www.hvidovre.dk/Borger/Familie-boern-og-unge/Unge/Sammenhaengende-ungeindsats. 

Du skal både arbejde med unge uddannelsesparate og aktivitetsparate. Nogle unge har brug for en kort målrettet indsats for at komme i uddannelse eller job, mens andre har vanskeligheder i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Du skal være indstillet på at udføre opgaver af mere støttende karakter, f.eks. at følge den unge til behandling, at tage kontakt til andre offentlige myndigheder, gå på hjemmebesøg, mm. Vi arbejder i høj grad tværfagligt, og du vil skulle arbejde som koordinerende sagsbehandler/kontaktperson for den unge og som overgangsmentor, når den unge starter uddannelse.

Vi forventer at du

  • Brænder for at arbejde med unge 
  • Er resultatorienteret og vedholdende
  • Er administrativ stærk og synes at dokumentation er et must
  • Er vild med at finde løsninger – også når de ikke ligger lige for
  • Er god til at samarbejde på tværs af fagområder
  • Elsker at yde god service
  • Kan handle hurtigt på uforudsete situationer

Du besidder følgende kvalifikationer

  • Kendskab til uddannelsessystemet, herunder særlige uddannelsesordninger 
  • Indgående kendskab til Lov om Kommunal Ungeindsats og Lov om Aktiv Beskæftigelse 
  • Erfaring med at arbejde uddannelsesrettet med unge som har diagnoser, misbrug, intellektuelle begrænsninger mm. 
  • Gerne erfaring med indstillinger til rehabiliteringsteam
  • Stor erfaring i at arbejde systematisk og målrettet med samtalen som værktøj
  • Erfaring med arbejdet i et jobcenter
  • Gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt. 
  • Erfaring med at arbejde i KMD Momentum og ESDH systemer

Du skal desuden være psykisk robust og kunne rumme at arbejde med unge mennesker, som har svære vanskeligheder. Det er en fordel, hvis du har kørekort.

Vi tilbyder:

  • Et meningsfyldt, udfordrende og selvstændigt arbejde med politisk bevågenhed
  • En arbejdsdag der både rummer rutineprægede arbejdsopgaver og uforudsigelighed
  • Kollegial sparring og supervision
  • Mulighed for at præge og udvikle teamet og arbejdsområdet
  • En normering, der giver mulighed for at arbejde meget individuelt med de unge
  • Fagligt dygtige og engagerede kollegaer
  • En uhøjtidelig omgangstone
  • En række personalegoder, bl.a. gratis kaffe og frugtordning

Løn og pension efter overenskomst med HK eller Socialrådgiverforeningen. 

Ansøgning
Ansøgningsfrist den 16. september 2024.

Vi forventer at afholde samtaler den 20. og 24. september 2024.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Høg Larsen, tlf. 5158 7851.


 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialformidler
Hvidovre
Socialformidler
Hovedstaden
Socialrådgiver
Hvidovre
Socialrådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Hvidovre Kommune
    Udløber snart

    Hvidovre Kommune - Ungeenheden - Enghøjhuset

    Vi søger 3 nye kollegaer til Hvidovres Kommunale Ungeenhed/Ungeindsats: 2 koordinerende sagsbehandlere og 1 administrativ medarbejder med socialfaglig baggrund

    Fuldtid

    Bødkerporten 1f, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Hvidovres kommunale Ungeenhed er forankret i Center for Beskæftigelse og Borgerservice. Ungeenheden har til huse i Avedøre, Bøtkerporten 1F i Hvidovre. Vi har fået mulighed for at opnormere grundet ny... Læs mere
    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du uddannet socialrådgiver, socialformidler eller lignende, og er du stærk administrativt? Så sørger vi lige nu to medarbejdere til arbejdet med handicapkompenserende ydelser i Styrket Modtagelse. ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job