1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
Udløber snart

Psykiatrisk Center København

Socialrådgiver søges til en fast stilling i Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, på Psykiatrisk Center København

Fuldtid

Permanent

Strandboulevarden 96, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2731176
|
Indrykket for 15 dage siden
Er du interesseret i at hjælpe personer med selvmordstanker tilbage til livet? Så har du nu muligheden for at søge verdens mest meningsfulde arbejde i Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse på Østerbro.

Selvmordsforebyggelse er et område der prioriteres i 10 års planen for Psykiatri og Mental sundhed, og med den nye Nationale handlingsplan for Selvmordsforebyggelse, har vi fået tildelt midler til udvidelse af kapaciteten med ovennævnte stilling.


Om Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse
Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse varetager vurdering og behandling af patienter med selvmordstanker og/eller -adfærd, uden kendt behandlingskrævende psykisk lidelse. Der er tale om et subakut tilbud til mennesker med mange typer af psykiske udfordringer, akutte belastninger, kriser og stress. Centeret tilstræber kort eller ingen ventetid på behandling og modtager patienter udenom centralvisitationen og pakkeforløb.

Vi tilbyder samtaleterapi i form af korttidsterapi på op til 8 samtaler og internetbaseret psykoterapi af 6 ugers varighed. Samtaleterapien er fleksibel og behovstilpasset, primært i form af kognitiv terapi, 2. og 3. bølge. Den internetbaserede behandling består af et internetbaseret terapiprogram, som patienten gennemgår med skriftlig hjælp og støtte fra sin behandler og videosamtaler.

Personalegruppen består af 10 medarbejdere; psykologer, sygeplejersker, socialrådgiver, forsker og læge, der i fællesskab og i et roligt, trygt og engageret miljø genskaber meningen med livet for og med patienterne.


Hvorfor skal du søge stillingen hos os?
Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads, hvor centrets værdigrundlag respekt, faglighed, ansvar og engagement står i forgrunden. Vi tilbyder et højt fagligt miljø, der omfatter kliniske konferencer, teamsupervision samt mulighed for kursusdeltagelse og internationale konferencer. Derudover har vi også Københavns hyggeligste arbejdsplads, hvor vi griner sammen og har et godt og støttende, socialt fællesskab.

Afdelingen er forskningsaktiv med igangværende og kommende forskningsprojekter, som vi forventer at du engagerer dig i, afhængigt af dine interesser og erfaring, sammen med den øvrige tværfagligt sammensatte personalegruppe.


Arbejdsopgaverne vil variere afhængigt af faglig baggrund, interesser og kompetencer og vil bl.a. omfatte følgende:

  • Bidrage til det socialfaglige helhedssyn gennem rådgivning og vejledning af socialfaglige problemstillinger.
  • Støttende og/eller psykoterapeutiske samtaler afhængig af uddannelse og kompetencer.
  • Socialfaglig screening af patienter og sikre akutte socialfaglige indsatser.
  • Undervisningsopgaver.
  • Tovholder på udarbejdelsen af lovpligtige udskrivningsaftaler/koordinationsplaner.
  • Koordinere samarbejde ift. eksterne og interne samarbejdspartnere og deltage i og afholde netværksmøder.
  • Understøtte samarbejdet med kommuner, primært København og Frederiksberg, blandt andet ift. forvarslede og færdigmeldte patienter.
  • Opmærksomhed på patienter med børn, herunder at bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder, i samarbejde med andet sundhedsfagligt personale.


Ønskede kvalifikationer:

  • Socialrådgiver med psykoterapeutisk efteruddannelse.
  • God stabil fagidentitet.
  • Psykisk robust.
  • Psykiatrisk erfaring samt viden om og erfaring med vurdering og diagnostik.
  • Gerne kendskab til målgruppen.
  • Interesse for undervisning og formidling til forskellige modtagergrupper.
  • Stor ansvarsfølelse og engagement.


Yderligere oplysninger:
Supplerende oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende Specialpsykolog Malene Grundahl tlf. 3864 4846. Centeret er beliggende på Strandboulevarden 96, 2100 København Ø.


Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling, med start d. 1. december 2024.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Forud for ansættelse og efter aftale med den udvalgte ansøger, vil der blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser jf. regionens retningslinjer.


Ansøgning
Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse stiles til Malene Grundahl og sendes online via linket her på siden senest den 20. oktober 2024.
Vi afholder samtaler løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristen er udløbet.

Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
København
Socialrådgiver
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KiF København

    Fodlænkemedarbejder søges til Fodlænkeafdelingen i København

    Fuldtid

    Kristineberg 4, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi løfter børns trivsel og skaber trygge børneliv for de mest udsatte skolebørn. Hvis du vil være med til det, og du ønsker at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner for soci... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Matthæusgade 1, 1666 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Hvis du også synes, at enkeltydelsesområdet er vigtigt for at hjælpe borgerne bedst muligt, så har vi brug for dig. I Ydelsesservice behandler vi ansøgninger om enkeltydelser jf. LAS §§ 81-85. I teame... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Kalkbrænderiløbskaj 6, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vil du være med til at sikre hjælp og støtte til Nørrebros udsatte børn og deres familier? Vi søger en fagligt stærk og engageret socialrådgiver-kollega til en fast stilling på børneområdet i distrikt... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job