Stillingen er på deltid (7 timer).
Psykiatrisk Klinik, Holbæk, henhører under Psykiatrien Vest, Region Sjælland.
Psykiatrisk Klinik, Holbæk, er et af regionens psykoterapeutiske ambulatorier. Efter henvisning og udredning tilbydes en kombination af psykiatrisk (medicinsk) og psykologisk behandling i standardiserede pakkeforløb beregnet på patienter med ikke-psykotiske lidelser, herunder angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse og PTSD.
Som socialrådgiver ved klinikken vil du indgå i et tværfagligt team bestående af 2 læger, 4 psykologer, 3 sygeplejersker og 2 sekretærer.
I klinikken arbejder vi med flere behandlingsformer udsprunget af en kognitiv-adfærdsterapeutisk tilgang, f.eks. dialektisk adfærdsterapi (DAT), manualiseret kognitiv adfærdsterapi (CBT), Unified Protocol (UP) og mindfulness. Behandlingsmanualen ”Tilbage til nutiden” indgår som del-element ved PTSD.
Som socialrådgiver kommer du til at arbejde tæt sammen med klinikkens sundhedsfaglige medarbejdere og sekretærer, men du får i øvrigt en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver. Vi har særligt behov for din faglighed som socialrådgiver i det løbende samarbejde med kommunale myndigheder.
Indhentning af referencer og straffeattest (§22) indgår som en fast procedure i.f.m. besættelse af stillinger i klinikken.
Yderligere informationer
Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte oversygeplejerske Hanne Larsen eller ledende overlæge Lars Møller.
Ansøgningen sendes via linket senest søndag d. 15. december, 2024 og samtaler forventes afholdt i uge 51.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening. Indhentning af referencer og straffeattest (§22) indgår som en fast procedure i.f.m. besættelse af stillinger i klinikken.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir