Delt funktion som kontraktforhandler og sagsbehandlingsopgaver til det specialiserede socialområde for voksneOm stillingenHar du lyst til at gøre en forskel for mennesker med udfordringer inden for det specialiserede socialområde for voksne? Vil du gerne have mulighed for at specialisere dig inden for dit fag og vise, hvilken forskel dedikeret og kompetent kontraktforhandling kan gøre på det sociale område? Vil du bidrage til at skabe løsninger, der matcher borgerens behov og samtidigt er både fagligt og økonomisk bæredygtige? Så skynd dig at læse videre, for måske er det netop dig, vi mangler!
Vi opretter en ny funktion som kontraktforhandler, hvor du både vil arbejde med kontraktforhandling og understøtte vores udførerenhed, når de sælger pladser til andre kommuner. Derudover vil funktionen også indeholde sagsbehandlingsopgaver. Det forventes at halvdelen af tiden vil være til opgaver med kontraktforhandling og den anden halvdel til sagsbehandlingsopgaver. Da funktionen er nyoprettet, vil du få mulighed for at præge og udvikle funktionen i samarbejde med ledelsen og dine kolleger.
Hvem er vi?Som kontraktforhandler bliver du en del af en afdeling, der arbejder med myndighedsopgaver inden for det specialiserede socialområde for voksne. Du vil få en central rolle i at sikre, at borgernes behov bliver mødt, samtidig med at kommunens interesser varetages. Det indebærer både forberedelse, forhandling og opfølgning på kontrakter, så vi sikrer de bedst mulige løsninger både fagligt og økonomisk.
Vi ønsker en stærk samarbejdspartner, der kan styrke organisationens kompetencer i socialfaglig forhandling og bidrage til at udvikle en strategisk tilgang til kontraktarbejdet.
Vi søger en kollega, der- Har en socialfaglig eller administrativ uddannelse.
- Har erfaring med eller interesse for forhandling og kontraktarbejde.
- Kan navigere i komplekse sammenhænge mellem økonomiske hensyn, borgernes behov og de sociale tilbuds indsatser.
- Trives i en rolle, hvor du samarbejder tæt med sagsbehandlere, der er tilknyttet borgerne uden for Skive Kommune, samt andre samarbejdspartnere.
- Har lyst til at bidrage til et stærkt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø.
- Er fleksibel og har lyst til at præge stillingens indhold og funktion i takt med, at den udvikler sig over tid.
Vi tilbyder- En nyoprettet funktion, hvor du har mulighed for at forme og udvikle funktionen.
- En arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø og engagerede kollegaer.
- En central rolle i at sikre gode løsninger for borgere, samtidig med at kommunens økonomiske interesser varetages.
- Mulighed for at specialisere dig inden for socialfaglig forhandling og kontraktarbejde.
- Et spændende og udfordrende job med tæt samarbejde på tværs af enheder og funktioner.
- Flekstid og hjemmearbejdsdage.
Dine primære opgaver- Forhandle og håndtere kontrakter, der sikrer de bedst mulige løsninger for borgerne og kommunen.
- Understøtte udførerenheden ved salg af pladser til andre kommuner.
- Bidrage til en målrettet og strategisk tilgang til forhandling og kontraktindgåelse.
- Rådgive og støtte sagsbehandlere i at styrke deres kompetencer inden for socialfaglig forhandling.
- Skabe overblik over, hvad vi som kommune reelt får for de ydelser, vi betaler for.
- Bidrage til udviklingen af nye metoder og processer for kontraktforhandling og opfølgning.
Vil du være med?Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning allerede i dag!
Praktiske oplysningerArbejdsstedet er rådhuset i Skive, Torvegade 10, 7800 Skive.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, med tiltrædelse den. 1.juni 2025.
Løn efter kvalifikationer, herunder rammerne i Ny Løn.
Hvis du vil vide mere,er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Julie Brønd på telefon 26 35 94 20 eller på mail
[email protected].
AnsøgningsfristTorsdag den 24.april 2025 kl. 17.00.
Ansættelsessamtale afholdes den 28. april 2025.
Hvis det er dig vi ønsker at se til en samtale, vil du blive kontaktet telefonisk og efterfølgende modtage brev med invitation den 25. april 2025.
Du kan læse mere om Skive kommune her:
www.skive.dkSøg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.