1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Vejle
Nyt job

Vejle Kommune

Socialrådgiver til Børne og Unge Center Vejle Fjord

Fuldtid

Permanent

Solvej 62B, 7120 Vejle Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Børne og Unge Center Vejle Fjord
ID: 2789386
|
Indrykket for 1 dage siden

Læs videre, hvis du er socialrådgiver med erfaring fra myndighedsarbejde i forhold til børn og unge og gerne vil prøve kræfter med anbringelsesområdet. Vi har lige nu en ledig stilling som intern socialrådgiver på Børne og Unge Center Vejle Fjord.
 

Om jobbet

Da en af vores socialrådgivere flytter til en anden landsdel med sin familie har vi brug for en juridisk dygtig socialrådgiver, der kan arbejde systematisk og vedholdende med at understøtte gode anbringelser af børn og unge.  Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Børne og Unge Center Vejle Fjord er bl.a. et døgnbehandlingscenter for anbragte børn og unge. Typisk er børn anbragt på BUCVF udfordret af tidlige traumer, tilknytning og umodne sociale strategier. Tilgangen er tilrettelagt ud fra et fælles fagligt fundament – se bucvf.vejle.dk.

Du vil blive kollega med to andre socialrådgivere, som sammen med dig understøtter den faglige behandlingsopgave og det forhold, at BUCVF er hjem for børn i kortere eller længere tid.

Til stillingen knytter sig mangeartede opgaver, bl.a.:
  • Besvare opkald på visitatortelefonen efter nærmere fastlagt deling med dine to socialfaglige kolleger
  • Intern visitation til døgnanbringelse
  • Udarbejdelse af tilbud og kontrakter
  • Kontakt til samarbejdspartnere i de enkelte kommunale forvaltninger
  • Kontakt til forældre og forældremyndighedsindehavere
  • Kontakt til skole- og daginstitution
  • Journalisering og udarbejdelse af diverse skriftlige materialer, herunder bidrag til statusbeskrivelser
  • Kvalitetssikring og juridisk vurdering af magtanvendelsesbeskrivelser
  • Deltagelse på interne halvårlige behandlingskonferencer
  • Oplæg og bidrag til BUCVF’s egen interne uddannelse
  • Internt tværfagligt samarbejde – samarbejde med psykologer, ledelse, administration, pædagoger og lærere

Du vil få tilknyttet en mentor i begyndelsen af din ansættelse. Din daglige leder er forstanderen.

Vi forventer af dig:
Det er nødvendigt, at du selvstændigt og systematisk kan varetage opgaver og funktioner, ligesom det er afgørende, at du kan indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer. Du er tillidsvækkende, fordi du holder dine aftaler, og fordi dit arbejde har en høj kvalitet. Du kender dig selv og formår at skelne dine og andres følelser fra et egentlig analysegrundlag. Du har fokus på opgaven.

Du gør dig umage med at forstå hvert enkelt anbragt barn og vedkommendes familiære situation. Du har et lyst sind, gå-på-mod og lyst til at medvirke til at skabe gode rammer for anbragte børn og unge og deres familier.

Derudover vil det være en fordel, om du har erfaring med og viden om målgruppen, herunder Barnets Lov og Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Du har kørekort.
 

Vi tilbyder dig

  • En engageret organisation i stor udvikling med en ånd, hvor vi tror på, at alle børn gør det bedste, de har lært.
  • Et tæt samarbejde med fagkolleger, psykologer og ledelse.
  • En dagligdag, hvor to dage sjældent er ens.
  • En organisation, der har fokus på høj faglighed, etik og transparens.
  • Faglig sparring og en personalegruppe, der støtter og hjælper hinanden.
  • Fleksible arbejdsforhold efter aftale.
  • Ordnede løn- og ansættelsesforhold.

Børne og Unge Center Vejle Fjord er en selvejende socialpædagogisk specialinstitution under KFUM’s sociale arbejde med intern skole for børn og unge i alderen 4 – 23 år med socio-emotionelle vanskeligheder og/eller hjerneorganiske dysfunktioner. Der er driftsoverenskomst med Vejle Kommune.
Børne og Unge Center Vejle Fjord består aktuelt af 7 døgnafdelinger med plads til 38 børn mellem 4 og 18 år. Der er også en intern skole – Solvejskolen – og Samværshuset, som løser opgaver med støttet eller overvåget samvær. Herudover løses ambulante behandlings- og støtteopgaver i familiers eget hjem.
Vi har en vision om at gøre os umage med at forstå hvert enkelt barn og familie, i at arbejde tværfagligt sammen om opgaven, i at tage ansvar, og i at øve os i at være modige – alt sammen med det enkelte barn i centrum.
 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst med DSR.
Tiltrædelse den 1. marts 2025, gerne tidligere.
Stillingen er på 37 timer pr. uge i gennemsnit.
 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist 17. januar 2025.
Samtaler afholdes tirsdag 21. januar 2025.
 

Har du lyst til at vide mere?

Du er velkommen til at kontakte forstander Michael Højer på [email protected] og eventuelt aftale en telefonsamtale – ferie 23. december til og med 6. januar. Du kan også kontakte socialrådgiver Ida Skov Møller [email protected]
Læs mere om Børne og Unge Center Vejle Fjord på www.bucvf.vejle.dk
 

Straffe- og Børneattest

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Syddanmark
Socialrådgiver
Vejle
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Vejle

Andre job der minder om dette

    Vejle Kommune

    Vejle Kommune

    Engagerede Socialrådgivere/socialformidlere søges til Familieafdelingen

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Engagerede socialrådgivere søges til vores børneteam og vores modtagelse Har du lyst til at blive en del af vores dynamiske afdeling, så mangler vi netop nu to nye kollegaer. Du kan forvente en flok y... Læs mere
    Vejle Kommune
    Børne og Unge Center Vejle Fjord

    Fuldtid

    Solvej 62B, 7120 Vejle Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Modig, motiverende og tålmodig socialpædagog til Børne og Unge Center Vejle Fjord Genkender du dig selv som kontaktstærk, nysgerrig og engageret i relation til anbragte børn og unge? Tør du ovenikøbet... Læs mere
    Børne og Unge Center Vejle Fjord
    Nyt job
    Nyt job

    Fuldtid

    H. O. Wildenskovsvej 10, 7080 Børkop, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du faglighed og overblik til at samle trådene i vores pædagogiske praksis og metoder? Er du struktureret og insisterende så enderne kan nå sammen? Har du idéer og perspektiver, så nye mønstre træd... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job