1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Næstved

Fonden GRO Kvindekrisecenter

Socialrådgiver til Fonden Gro Kvindekrisecenter

Fuldtid

Permanent

Appenæshoved 2, 4700 Næstved, Danmark

SE PÅ KORT
Fonden GRO
ID: 2734416
|
Indrykket for 8 dage siden

Fonden Gro Kvindekrisecenter er et midlertidigt botilbud efter SEL §109 for kvinder og børn, der har været udsat for vold eller trusler om vold i deres nære relationer. Krisecenteret har plads til 12 kvinder og deres medfølgende børn, fordelt på 2 afdelinger. Krisecentrets målgruppe er kvinder og børn, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende er i krise i relation til familie- og samlivsforhold. Kvinderne og børn har været udsat for vold af fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk eller materiel karakter, stalking eller andre former for overgreb.

På krisecentret tilbyder vi krisehjælp og akut ophold, tryghed og sikkerhed, socialpædagogisk støtte og rådgivning, psykoedukation, bearbejdning af vold og traumer til kvinder og børn. Vi forebygger, støtter og styrker voldsudsatte gennem socialpædagogisk arbejde, professionel rådgivning og rehabiliterende aktiviteter.  I vores arbejdspraksis lægger vi stor vægt på at opbygge en samarbejdsrelation, som er båret af både tillid og respekt. Vi har en høj faglig kompetence, som vi ønsker, at kvinder og børn og samarbejdspartnere skal kunne mærke i mødet med os.

Om stillingen: 

På Fonden Gro Kvindekrisecenter vil du have funktion som Kvinderådgiver, hvor du vil blive kontaktperson for en gruppe kvinder og have opfølgning med dem under deres ophold på krisecentret. Som Kvinderådgiver vil dine opgaver bestå i at være støttende for kvinden under hendes ophold. Du skal hjælpe kvinden med at få skabt struktur, overblik, tryghed og sikkerhed i hendes liv. 

Som Kvinderådgiver på krisecentret er du tovholder på kvindens sag og du skal afholde ugentlige opfølgningssamtaler, hvor der arbejdes med at bearbejde volden og navigere i system og lovgivning og tale om de svære ting, der fylder hos kvinden. Du vil også indgå i samarbejde med kommunerne, familieretshuset, børnehuset m.m. alt afhængig af kvindens sag og om hun har børn med sig. Du skal have lyst til at indgå i arbejdet med kvinder og børn og kunne igangsætte aktiviteter. Herudover er der opgaver af praktisk karakter, som er forbundet med driften af krisecenteret.  

Din profil:

  • Du er uddannet socialrådgiver, og har måske flere fagligheder og/eller myndighedserfaring fra fx voksen handicap og psykiatri, børne og familie afdeling, beskæftigelsesområdet eller indenfor psykiatri, fra et rådgivnings- bo- og behandlingstilbud.
  • Du brænder for arbejdet med socialt udsatte børn og voksne, med fokus på at støtte op om deres trivsel og udvikling.
  • Du skal kunne foretage observationer og lave beskrivelser samt foretage vurderinger af kvinder og børns behov i en social og voldsfaglig kontekst.  
  • Du kan skriftliggøre dine beskrivelser og observationer i journalsystem, hvor vi udarbejder opholdsplaner med individuelle og konkrete mål for arbejdet med kvinder og børn.
  • Vi ser gerne, at du har erfaring med vores anvendte metoder og tilgang og kan arbejde med en ressourceorienteret, anerkendende og empowerment baseret tilgang til målgruppen.
  • Det vil være en fordel, at du har krisecentererfaring eller erfaring fra arbejdet med voldsudsatte. 
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også samarbejde.
  • Du er indstillet på at arbejde med et meningsfuldt, men også et psykisk krævende job, hvor du bruger dig selv.
  • Du kender dine egne grænser og kan bevare ro og overblik i arbejdet med kvinder og børn.
  • Du møder dine omgivelser med tillid og et smil. 

Om os:

Vi er en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt og hvor der er lydhørhed for dine ideer og faglige input og samarbejde med socialrådgivere, pædagoger, ledelse, andre kolleger og frivillige. 

Vi tilbyder: 

  • Ekstern supervision med kolleger
  • Sundhedsforsikring
  • En organisation med fokus på trivsel og udvikling
  • En organisation hvor du har mulighed for at dygtiggøre og udvikle dig fagligt og personligt
  • Et vigtig og meningsfuldt formål i at forebygge og bekæmpe vold
  • Spændende og udfordrende opgaver i arbejdet med målgruppen
  • En afvekslende hverdag

Løn- og ansættelsesforhold: 

Vi søger en Socialrådgiver med tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt.  Arbejdstiden vil være skiftende vagter alle ugens dage, både dag- og aftenarbejde.

Stillingen er 37 timer pr. uge inklusive frokost. 

Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Løn og ansættelsesforhold fastsættes i overenskomstlignende forhold. Stillingen lønnes efter kvalifikationer og kompetencer. 

Ved ansættelse indhentes børne - og straffeattester. For mere info se vores hjemmeside: www.fondengro.dk. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Krisecenterledelsen på 73706950 eller 44127979.

Send din ansøgning til os senest torsdag den 30. oktober 2024 via knappen "Ansøg dette job"

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 6 -7. november 9.00-15.00.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Næstved
Socialrådgiver
Sjælland
Socialvæsen
Næstved
Socialvæsen
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Ungekriminalforsorgen Næstved

    Barselsvikariat som ungetilsynsførende til Ungekriminalforsorgen i Næstved, Kriminalforsorgen Øst

    Fuldtid

    Møllegade 5a, 4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Rødehusvej 2, 4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Holmevej 73, 4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Appenæshoved 2, 4700 Næstved, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Bliver du motiveret af at gøre en forskel for mennesker der har oplevet kontrol, trusler eller vold? Søger du nye udfordringer. Så vil denne stilling have din interesse - Vi skal bruge to sovende natt... Læs mere
    Fonden GRO

    Fuldtid

    Klosterparkvej 7, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job