1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Hedensted

Hedensted Kommune

Socialrådgiver til Modtagerteamet i Børn & Familier

Fuldtid

Permanent

7130 Juelsminde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2803852
|
Indrykket for 3 dage siden

En af vores dygtige socialrådgivere har søgt ind i en anden stilling hos Børn & Familier i Hedensted Kommune. Derfor søger vi nu en ny kollega i Modtagerteamet.

Om jobbet og opgaverne

I Modtagerteamet omfatter opgaverne:

  • Sagsbehandling af nye henvendelser/underretninger vedrørende børn og unge i alderen 0-17 år.
  • Screening af sager.
  • 24 timers vurdering af underretninger på hverdage.
  • Iværksættelse af tidligt forebyggende indsatser.
  • Faglig vurdering og beslutning om afdækning.
  • Faglig vurdering og afgørelse om opstart af børnefaglige undersøgelser.
  • Konsulentfunktion i forhold til samarbejdspartnere.
  • Forebyggende arbejde og tidlig opsporing – bl.a. SSP, netværksmøder på skoler og daginstitutioner.
Vores forventninger til dig

Du er uddannet socialrådgiver, og optimalt har du flere års erfaring inden for myndighedsområdet omkring børn og unge.

Du er holdspiller og er parat til at tage et medansvar i driften og udviklingen af både teamets og hele afdelingens løsning af kerneopgaven.

Du har gode kommunikative kompetencer, både mundtlig og skriftligt. Endvidere er det en forudsætning, at du ser samarbejde med netværk og samarbejdspartnere omkring børn, unge og familier som en selvfølgelighed, og at du løbende reflekterer over, hvordan du selv bidrager til kvaliteten i samarbejdet. 

Du reflekterer over din egen praksis og er hele tiden indstillet på at kunne lære og lade dig inspirere af kollegaer, ligesom du selv gerne stiller dig til rådighed som inspiration og sparringspartner for dine kollegaer.

Du kan håndtere en travl arbejdsdag og er god til at prioritere, så du både kan handle og fordybe dig - alt efter opgavens karakter.

Modtagerteamet er fysisk placeret i Juelsminde, men dækker hele kommunen. Der må derfor påregnes en del kørsel, så kørekort er et krav i jobbet.

Hedensted Kommune er en røgfri arbejdsplads, hvor rygning ikke er tilladt i arbejdstiden.

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder:

  • Individuelt tilrettelagt introduktionsforløb.
  • Mulighed for at udføre et godt socialfagligt arbejde i det tidlige og forebyggende felt.
  • Mulighed for at bringe egne kompetencer i spil og bidrage til udvikling af afdelingen.
  • Et varieret og spændende job.
  • Et godt arbejdsklima og kollegialt fællesskab i teamet og på tværs af både myndighed og udfører i Børn & Familier.
  • Ledelsesmæssig støtte og opbakning.
  • Faglig refleksion og sparring efter behov.
  • Ekstern supervision.
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • Sundhedsordning og personaleforening med tilbud om løbende arrangementer og rabatordninger.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelse med opstart snarest muligt eller senest 1. marts 2025. Der vil blive indhentet straffe- og børneattest samt dokumentation for kørekort.

Har du spørgsmål

Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til teamleder Karen Marie Nielsen tlf. 29 68 44 31 eller 79 75 53 99.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er onsdag den 15. januar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 21. januar 2025 om formiddagen.

Om os

Alle borgere i Hedensted Kommune skal færdes vel. Vi skal som kommune understøtte dem i den bevægelse. For Børn & Familier betyder det, at vi skal bidrage aktivt til, at børn og unge har de optimale forudsætninger og trygge læringsmiljøer både hjemme og i vores institutioner. Vi skal støtte dem i udviklingen af deres deltagelseskapacitet og muligheder. Vi ser dette som et fælles ansvar, hvor både familierne, lokalmiljøerne og kommunens tilbud sammen skaber den bevægelse for alle børn og unge. 

Børn & Familier dækker det specialiserede børne- og ungeområde for 0-18 år og visiterede borgere med flygtningebaggrund de første tre år i Danmark. Vi er organisatorisk placeret under Læring.

Kerneopgaven for Læring i Hedensted Kommune er ”Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”.

I Børn &  Familier har vi, sammen med samarbejdspartnerne, fokus på at komme tidligere i kontakt med børn, unge og deres familie med særlige behov, og udvikle indsatserne til familierne. Vi er godt på vej i implementeringen af Barnets Lov - ikke bare i Børn & Familier, men i hele Læring. Vi har netop besluttet et fælles børne- og ungesyn ”Alle børn og unge gør det så godt de kan – lad os sammen give dem muligheden".

Vi har et særligt fokus på inddragelse af børnene, de unge og deres familier, og arbejder med tværfaglig koordination og Signs of Safety – ligesom vi udvikler forskellige inddragelsesværktøjer, afhængig af barnets/den unges alder, funktionsniveau og udfordring. Vi arbejder målrettet med systematikken i sagsforløbene, og har en bred tilbudsvifte at inddrage. Vi er på tværs af hele Børn & Familier enige om, at vi er hinandens forudsætning for at lykkes med at skabe forandringen for børnene, de unge og deres familier, og skal understøtte hinanden i opgaveløsningen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Hedensted
Socialrådgiver
Midtjylland
Socialvæsen
Hedensted
Socialvæsen
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Hedensted Kommune

    Socialrådgiver til Familieteam Ølholm

    Fuldtid

    7160 Tørring, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    7130 Juelsminde, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    8722 Hedensted, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Fogedvænget 25, 8722 Hedensted, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Så er det sikkert dig, vi mangler på Fogedvænget Du er autentisk, tydelig og ambitiøs. Du er socialpædagog eller pædagogisk assistent og vil gøre en forskel for børnene på Fogedvænget. Du bidrager til... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job