Er du struktureret, selvstændig og fleksibel med et højt fagligt niveau? Og har du lyst til at blive en del af en dynamisk og tværfaglig institution med fokus på at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet? Til et barselsvikariat søges en socialrådgiver til tilsynet i KiF Aalborg.
Dine opgaver: Arbejdet i tilsynet omfatter bl.a.:
- Udarbejdelse af risiko- og behovsvurderinger – LS/RNR, samt handleplaner til brug for tilsynet
- Tilsynsforløb med klienter, hvilket også indeholder strukturerede MOSAIK-samtaler
- Kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedr. iværksættelse og opfølgning på vilkår om samfundstjeneste, misbrugsbehandling mv. Ved kontrol af samfundstjeneste må påregnes opgaver uden for normal arbejdstid
- Samarbejde med psykiatrien om en koordineret indsats for foranstaltningssdømte
- Samarbejde med kommunerne om en koordineret indsats for tilsynsklienterne
- Udarbejdelse af mini-personundersøgelser samt udtalelser til anklagemyndigheden og statsadvokaten
Hvem er du: - Du er uddannet socialrådgiver og har gerne erfaring med klientgruppen og evt. misbrugsbehandling
- Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt og arbejder selvstændigt, struktureret og med ansvar for dine opgaver.
- Du er fagligt velfunderet og interesseret i fortsat faglig udvikling
- Du er indstillet på at deltage i obligatorisk uddannelse i LS/RNR og MOSAIK.
- Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og psykisk robust
- Du er positiv i din tilgang til både klienter og kolleger og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- Du er indstillet på en travl hverdag
- Du har kørekort (KiF Aalborg har tjenestebiler)
Vi tilbyder: - Et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde
- Mulighed for selv at strukturere din arbejdsdag
- Gode kolleger
- Faglig vejledning og sparring
- Supervision
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til aftalen mellem Finansministeriet og CO10– fællesoverenskomsten samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Dit primære arbejdssted er KiF Aalborg, Kong Hans Gade 18, 9000 Aalborg.
Arbejdstiden er gennemsnitligt på 37 timer om ugen.
Hvem er vi? Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) har til primær opgave at føre tilsyn med klienter, der er prøveløsladte, betinget dømte samt behandlingsdømte. KIF udarbejder ligeledes personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten og deltager i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet.
KiF Aalborg har ca. 25 medarbejdere bestående af administrativt personale og socialrådgivere – heraf 3 arresthusrådgivere. Tilsynet ved KiF Aalborg dækker de 9 nordjyske kommuner.
KiF Aalborg hører under institution Nordjylland, der også omfatter arresterne i Aalborg, Frederikshavn, Hobro, Ringkøbing, Nykøbing Mors, Holstebro, Viborg og Herning samt Fodlænken i Aalborg
Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget
senest den 2. januar 2025 Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 14. januar 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse, sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Yderligere oplysninger: Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Gitte Ray Buch, tlf. 7255 7460 eller enhedsleder Lotte Thomsen, tlf. 7255 7606.