Institution Odense og Sydøstjylland, KIF Kolding søger en fagligt engageret socialrådgiver til at blive en del af vores tilsynsteam. Der er tale om en vikarstilling til besættelse pr. 1. marts 2025, eller efter nærmere aftale, og med forventet udløb d. 31. august 2025. Stillingen er på 37 timer ugentlig.
Dine ansvarsområder Som socialrådgiver skal du indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper og fungere som tilsynsførende for betinget dømte, behandlingsdømte, prøveløsladte og samfundstjenestedømte. Derudover udfærdiger vi også personundersøgelser til brug for retten.
Kriminalforsorgens kerneopgave er fuldbyrdelse af straf og organiseringen er opbygget således, at arbejdsopgaverne varetages på tværs af Kriminalforsorgens institutioner med udgangspunkt i ”Opgaven i centrum” og med det formål at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Klientarbejdet er baseret på en systematisk og evidensbaseret metode til afdækning af indsatsområder for tilsynsarbejdet.
Om dig Vi søger en medarbejder, som:
- Er uddannet socialrådgiver
- Har stor interesse for det socialfaglige område og ønsker at arbejde med administrative arbejdsopgaver inden for sagsbehandling
- Bidrager til arbejdet i et team og har respekt for de fælles beslutninger
- Er bevidst om at følge en til tider omskiftelig lovgivning
- Trives med at være i dialog med klienter og ønsker at arbejde med deres problemstillinger via et struktureret og evidensbaseret tilsynsforløb
- Har lyst og mod på uddannelse i at arbejde med de screenings- og udviklingsmetoder, der anvendes i forhold til kriminalforsorgens klientel
- Besidder evnen til at kommunikere klart og tydeligt – både i skrift og tale
- Evner at arbejde inden for givne tidsfrister.
Vi ønsker os desuden en medarbejder med følgende kompetencer og kvalifikationer:
- Gerne erfaring med klientgruppen evt. fra psykiatri, Kriminalforsorg eller lignende
- Er struktureret og som selv kan strukturere sin hverdag
- Lyst til at indgå og arbejde i teams, men samtidig også lyst til at arbejde 'alene' og individuelt
- Fleksibel både i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider
- Hjælpsom og ønsker at give vores klienter en god service
- Psykisk robust og forholder sig til arbejdet med kriminelle klienter
- Har kørekort til bil
- IT-kendskab.
Om jobbet KiF Kolding er en arbejdsplads med ca. 40. medarbejdere, fordelt på henholdsvis socialrådgivere og administrative medarbejdere samt 2 enhedsledere og 1 enhedschef. KiF Kolding består af to matrikler, KiF Kolding samt lokalkontoret i Esbjerg. Vi sætter arbejdsmiljø og trivsel i højsæde og kan tilbyde en spændende og udfordrende hverdag, hvor vi vægter en faglighed, regeloverholdelse og klienten i centrum. De primære arbejdsområder vil være at føre tilsyn med klienter fra kommunerne Tønder, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa, Vejle, Fredericia, Billund og Kolding kommune.
Vi tilbyder - Stor medbestemmelse og frihed i arbejdstilrettelæggelsen
- Gode, dygtige og engagerede kolleger
- Et godt arbejdsmiljø med stor fokus på faglighed og trivsel
- Et arbejdsområde, som er i konstant udvikling og forandring
- En spændende og varieret arbejdsdag samt et lærerigt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed
- Oplæring fra kolleger, som kender området
- Efteruddannelse i Kriminalforsorgens arbejdsmetoder.
Løn- og ansættelsesvilkår Som udgangspunkt er kontorets åbningstider: Mandag-onsdag 8.00-15.00, torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.00. Arbejde på andre tidspunkter, herunder weekend, kan og vil forekomme i begrænset omfang i forbindelse med samfundstjenestekontroller eller lignende.
Løn- og ansættelsesvilkår i.h.t. aftale mellem Finansministeriet og CO10 –fællesoverenskomsten samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten. Aflønning sker efter principperne om Ny Løn.
Dit primære arbejdssted er KiF Kolding, Domhusgade 24, indgang B, 6000 Kolding. men da vi lægger vægt på at kunne samarbejde på tværs af enhederne i institutionen, må/kan arbejde på de andre enheder i institutionen påregnes.
Om os Institution Odense og Sydøstjylland er en del af Kriminalforsorgens Område Vest, og består af KiF Kolding, herunder lokalkontoret Esbjerg, i Odense IO Kolding og IO Odense, samt arresthusene i Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Kolding, Vejle og Odense.
Ansøgning Din ansøgning, dokumentation for uddannelse samt CV og andet relevant materiale uploades via knappen ”søg stillingen”. Din ansøgning skal være modtaget senest d. 23. januar 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 5.
Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden en eventuel ansættelse, skal vi have modtaget dokumentation for dit CV, f.eks.ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse sammen med identifikation, f.eks. pas eller kørekort, samt en reference som må kontaktes i tilfælde af din ansættelse.
Nærmere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til enhedsleder Karina Pallisgaard på tlf. nr. 7255 7232, enhedsleder Line Gommesen 7255 7344 eller til enhedschef Kenneth Toft på tlf. nr. 7255 7355.
Du kan læse mere om Kriminalforsorgen på
www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge den ledige stilling.