Vil du være med til at videreudvikle myndighedsområdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, som har fokus på at skabe sammenhæng og kvalitet i indsatsen for borgere over 65 år, og kan du rådgive og hjælpe udsatte borgere med administrative, økonomiske og socialfaglige problemstillinger?
Så har vi jobbet til dig, da vi søger en socialrådgiver til Visitationen Nord i afdelingen for Støtte og Koordinering.
Københavnerne lever længere, og der bliver flere ældre med kroniske sygdomme og nedsat funktionsevne. Kortere indlæggelser og flere ambulante behandlinger betyder flere kommunale sundhedsopgaver, mere kompliceret pleje og flere borgerforløb på tværs af sektorer og på tværs af kommunens egne indsatser.
Udviklingen i de kommunale sundhedsopgaver stiller store krav til sundheds- og omsorgsindsatsen i Københavns Kommune og herunder også indsatsen mhp. at vurdere og sikre den rette hjælp og støtte til borgerne. I Støtte og Koordinering arbejder vi med helhedssagsbehandling, der bidrager til at sikre kvalitet og effektivitet i de enkelte forløb. Du vil få kolleger med en bred faglig erfaring og viden, vi har stort fokus på vidensdeling og kollegial sparring for at sikre ensartet serviceniveau i forhold til vores sagsbehandling, som er præget af stor kompleksitet.
Til at hjælpe os med at understøtte myndighedsfunktionen, søger vi en socialrådgiver, der sammen med fagligt kompetente kollegaer kan bidrage til at videreudvikle vores fælles arbejdsplads.
Myndigheden i Københavns Kommune
Myndigheden i Københavns Kommune er inddelt i fire afdelinger; En fælles modtagelse – Visitation for Sundhed og Omsorg, En afdeling for udskrivelse, Udredning og Rehabilitering, samt Støtte og Koordinering.
I Støtte og Koordinering arbejder vi med helhedssagsbehandling, der bidrager til at sikre kvalitet og effektivitet i de enkelte borgerforløb. Dine kollegaer vil bestå af visitatorer, der samlet set bevilger ydelser efter serviceloven og sikrer hjemtagelse af borgere fra hospitalerne. Vi forventer, at du er åben for sparring med dine kollegaer, idet vi har stort fokus på vidensdeling og kollegial supervision i vores visitationspraksis, som er præget af stor kompleksitet.
Dine primære arbejdsopgaver som socialrådgiver i Støtte og Koordinering vil være
Målgruppen for indsatsen er borgere, der modtager hjemmepleje, er på midlertidigt ophold eller bor i plejebolig, som har vanskeligt ved selv at varetage kontakten til de kommunale og statslige myndigheder, boligselskaber, pengeinstitutter, kreditorer og lignende – og som ikke har mulighed for at få hjælp fra pårørende. Borgerne kan derfor have brug for både rådgivning og praktisk hjælp til at håndtere forskellige administrative, sociale og økonomiske problemstillinger, og det er socialrådgiverens opgave enten selv at yde denne bistand direkte til borgeren eller i mindre komplekse tilfælde at rådgive visitatorerne i forhold til deres bistand med denne hjælp.
For at lykkes i stillingen, forventer vi, at du
Vi lægger desuden vægt på, at du har øje for helheder, og at du ser det naturligt at medinddrage relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med udgangspunkt i borgers og pårørendes ønsker og behov.
Du bliver en del af en arbejdsplads med
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden er fordelt på hverdage i dagtimerne. Ansættelse er fra den 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Rygaard Madsen på 20 29 26 93 eller afdelingsleder Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84.
Du bedes sende dit CV og en motiveret ansøgning.
Søg via linket senest søndag den 26. januar 2025
Vi holder løbende samtaler, og glæder os til at modtage din ansøgning.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir