Da vores dejlige kollega Stephanie er i lykkelige omstændigheder, søger vi i
Socialteamet en socialrådgiver til et 37 timers barselsvikariat pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.
I afdelingen er der tre socialrådgiverteams – Handicap,
Social, Psykiatri – som alle arbejder med myndighedsopgaver inden for det specialiserede voksenområde. Det fælles mindset i afdelingen tager udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang, hvor formålet er, at støtten skal hjælpe borgeren til mest mulig selvstændighed og mestring af eget hverdagsliv.
Dette mindset understøttes af, at vi i vores daglige arbejde benytter os af VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber.
Du vil blive en del af
socialteamet, som ud over dig består af 3 andre socialrådgivere, som også brænder for målgruppen. I
socialteamet har vi mange forskelligartede opgaver, der er fordelt efter interesse. Du vil skulle indgå i teamet på lige vilkår – og får samtidig egne ansvarsområder og en sagsliste.
Målgruppen i
Socialteamet består primært af borgere med forskellige former for sociale problemer herunder hjemløshed, misbrugsproblematik, kriminalitet samt borgere med dobbeltdiagnoser – hvor de sociale problemstillinger er primære.
Dine arbejdsopgaver i socialteamet er- behandle ansøgninger iht. Servicelovens §§ 85, 107, 108
- udarbejdelse af funktionsudredninger og faglige vurderinger af borgerens støttebehov
- udarbejdelse af handleplaner jf. Servicelovens § 141 med udgangspunkt i borgerens håb og drømme
- opfølgning på igangværende indsatser og mål – herunder sikre at behov, indsats og takst stemmer overens
- opfølgning på borgere med tilknytning til Retspsykiatrien
- koordinering omkring indskrevne på forsorgshjem iht. Servicelovens § 110 – herunder iværksættelse foranstaltninger iht. Housing First bostøttemetoder
- koordinering og samarbejde med relevante aktører og samarbejdspartner
Vi tilbyder dig- en arbejdsplads, som lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i arbejdet
- en afdeling, hvor vi vægter sparring og tilgængelighed højt
- faste ugentlige sparringsmøder i teamet med deltagelse af funktionsleder
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- eget kontor og mulighed for at arbejde hjemme fra en dag om ugen
- et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
- en alsidig hverdag, hvor ikke to dage er ens
- fast supervision
Vi forventer at du- er uddannet socialrådgiver, gerne med erfaring fra det specialiserede voksenområde
- har stor interesse for socialteamets målgruppe
- trives med at fokusere på de små fremskridt hos borgerne
- inddrager borgeren i sagsarbejdet uanset borgerens funktionsniveau
- kan arbejde selvstændigt, er struktureret og hurtigt kan danne dig et overblik
- kan indgå i et team og har gode samarbejdsevner
- kan holde hovedet koldt i spidsbelastede situationer
- har flair for at arbejde i diverse IT-systemer
- har gode kommunikative evner
- har et godt humør og kan trives i et hus med en uformel omgangstone
- har egen bil til rådighed
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos funktionsleder Jannie Bek Kirkegaard på telefon 96 11 40 12 eller på mail:
[email protected] eller socialrådgiver Servet Dogan på telefon 96 11 47 80 eller på mail:
[email protected]AnsøgningStillingen skal søges online på kommunens hjemmeside senest torsdag 17. oktober 2024 kl. 08.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag 21. oktober 2024.