1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hvidovre
Udløber snart

Hvidovre Hospital

Socialsygeplejerske til Amager og Hvidovre Hospital

Fuldtid

Permanent

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2711551
|
Indrykket for 10 dage siden
Vi søger dig, der er optaget af gode patientforløb for mennesker, der lever i udsathed både under indlæggelse og i det tværsektorielle samarbejde. Du evner at etablere gode forløb og relationer til gavn for de patienter, der er ramt af social udsathed.

Vi er et team af erfarne socialsygeplejersker som søger to nye kollegaer, som sætter faglighed og godt humør højt og som har lyst til at blive en del af et lille team i en stor organisation.

Socialsygeplejerskerne går tilsyn på hele hospitalet i dagvagter, på hverdage og arbejdet har en høj grad af mulighed for selvtilrettelæggelse.

Din rolle og dine opgaver:

Som socialsygeplejerske vil du spille en central rolle i afdelingerne, og derfor er det vigtigt, at du kan bistå med en særlig viden og erfaring om rusmiddel- og/eller hjemløseområdet, samt forstår patientens behov og sundhedskompetencer.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • At dele din viden og erfaring vedrørende denne særlige patientgruppes udfordringer og mestringsstrategier.
  • At tilse patienter med sociale udfordringer og bistå dem og personalet med faglighed.
  • At tænke kreativt og finde pragmatiske løsninger i samarbejde med øvrigt personale.
  • At målrette indsatser rettet mod gode udskrivelser i samarbejde med kommunale samarbejdspartnere.
  • At styrke samtalen og samarbejdet mellem socialt udsatte patienter og hospitalets personale
  • At tilbyde vejledning, rådgivning og undervisning af hospitalets øvrige personale
  • At fungere som bindeled mellem patienter, hospitalspersonale, kommune og andre samarbejdspartnere.
  • At bistå kommunale samarbejdspartnere med forståelse for det somatiske hospital, sundhedsvæsenets organisering og de rammer som der arbejdes indenfor.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, men at du er nysgerrig, åben for udvikling og ønsker at bidrage med din faglighed til fælles opgaver.

Hvem er vi

Socialsygeplejen på Amager og Hvidovre Hospital opnormerer, da udviklingsopgaver vægtes og prioriteres af hospitalet. Teamet består således af 4 socialsygeplejersker.

Socialsygeplejerskernes faglighed og arbejdsfelt, afspejler optageområdets diversitet af sociale udfordringer fra stofscenen på Vesterbro, til den svært alkoholafhængige i en vestegnskommune.

Socialsygeplejersker på Amager og Hvidovre hospital er ansat i Patientforløb, der er en stab til direktionen. Det betyder, at du ikke bliver placeret lokalt i en afdeling, men arbejder på tværs af alle afdelinger. Der vil være rig mulighed for tæt samarbejde med konsulenter, klinisk træning, samordningskonsulenter, medarbejdere som arbejder målrettet med politiske dagsordner og samtidig bliver du en del af et stort hospital med engagererede medarbejdere.

Socialsygeplejerskerne er desuden en del af et tværregionalt netværk, med fælles faglighed og kontinuerlig kompetenceudvikling og har et tæt samarbejde med socialoverlægerne i regionen og faglig koordinator for socialsygeplejerskerne også i regionen.

Vilkår og ansættelsesforløb

Den faste stilling er til besættelse pr. 1. november 2024 med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Det 1-årige vikariat er til besættelse pr. 1. november 2024 – 31. oktober 2025 med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst

Dit primære arbejdssted vil være på Hvidovre matriklen, men der kan forekomme dage hvor du fremmøder på Amager matriklen.

Amager og Hvidovre Hospital er et akuthospital for den sydlige del af Region Hovedstaden og servicerer mere end 500.000 borgere. Her handler det om liv – også i Administrationen.

Patientforløb er en af hospitalsadministrationens seks stabe og består af 30 medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Afdelingen varetager bredt set opgaver, der udvikler, understøtter og styrker det gode, sikre og sammenhængende patientforløb, både internt på hospitalet og på tværs af sektorer i samarbejde med kommuner og almen praksis. Du kan desuden finde flere oplysninger om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk og www.amagerhospital.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Louise Søndergaard Ritzau på telefon 20 58 65 38 eller socialsygeplejerske Malene Wiberg Schmidt på telefon 40 29 78 36.

Ansøgningsfrist

Upload din motiverede ansøgning, CV, relevante bilag senest tirsdag den 24. september 2024. Vi afholder samtaler onsdag den 25. september 2024. Der vil være en case i forbindelse med samtalen.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Hvidovre
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Hvidovre
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hvidovre Hospital

    Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Hvidovre Hospital søger bioanalytiker/sygeplejerske

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job