Pigerne er 10 år gamle, og er født for tidligt, hvilket har medført at de ikke er alderssvarende. Den tidlige fødsel har gjort, at pigerne har en hjerneskade som i dagligdagen giver dem udfordringer motorisk og sprogligt. Derudover har begge piger en hjernebetinget synsnedsættelse og bærer høreapparat. Pigerne kan være respiratorisk udfordret, hvorfor det er vigtigt, at du ikke er ryger eller bruger parfume.
Pigerne har behov for at være omgivet af hjælpere, der er ansvarlige, stabile, omsorgsfulde og som formår at stimulere og aktivere dem.
Familien bor i hus i Billund Kommune og består udover de to tvillingepiger af deres lillesøster, mor og far.
Da arbejdet foregår i et privat hjem, er det vigtigt du har en god situationsfornemmelse, og ved hvornår du er fluen på væggen, da familien vægter deres privatsfære.
Arbejdsopgaver Din primære opgave er at afløse forældrene ved at hjælpe med personlig pleje, mad via sonde, leg, skæg og ballade osv. Når der er tid til aktivering og leg kan I for eksempel tage udenfor da pigerne elsker at være ude i det fri. Måske du har gode ideer som pigerne vil elske? Du har ansvar for en af tvillingerne af gangen, men kan sagtens lege fx i familien haven med begge pigerne og lillesøster.
Om eftermiddagen står den på fri leg, sansestimulering og aktivering. Man hjælper til med at bade pigerne og give dem aftensmad. Nattevagten er hvilende nattevagt, hvor man sover ved siden af den ene af pigerne.
Stillingen indbefatter personlig pleje, mad og væske via sonde, medicinering og pepmaske. Du vil blive oplært af din kollega og hjemmesygeplejersken fra Billund Kommune, så du er rustet til de sundhedsfaglige arbejdsopgaver.
Arbejdstider ledig stilling Tvillingepigerne passes i eget hjem. I hverdagene møder du ind kl. 12.45. Vagten slutter kl. 08.00 næste morgen, når pigerne er afleveret i skole. I weekenden er vagterne fra 08.00-20.00 eller 20.00-08.00
Vi søger 1 ny medarbejdere til teamet, som brænder for at gøre en forskel. Du bliver en del af et fast team med gode fleksible kollegaer, en fast områdeleder og en fast vagtplan med mulighed for ekstra vagter samt regelmæssige personalemøder.
Vagtplanen forløber sig over et 8 ugers rul. Se vagtplanen for den Ledig 1- stilling i nedenstående tabel.
Medarbejder = gennemsnitlig 20 timer pr. uge med mulighed for flere timer qua kollegas graviditet og kommende barselsvikariat fra begyndelsen af 2025. Tiltrædelse så hurtigt som muligt.
Ansættelsesvilkår hos Olivia Danmark Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af
overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.
Ansøgning og kontakt Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Athina Boyd på
[email protected]. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag
Vi ser frem til at høre fra dig
De bedste hilsner
Athina Boyd
Områdeleder pædagogisk
Olivia Danmark