1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Albertslund

Psykiatrisk Center Glostrup

Søger du spændende udfordringer og fagligt engagement? - Socialrådgiver søges til Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup

Fuldtid

Permanent

Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2724480
|
Indrykket for 2 dage siden
Er du en faglig kompetent socialrådgiver, og er en blanding af teamwork og en høj grad af selvstændighed noget for dig? - Så skal du læse med her!


Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup - en enhed under Psykiatrisk Center Glostrup

Vi har tre teams der arbejder efter det vi kalder F-ACT modellen.

Du får både erfarne og nyere kolleger, som alle bidrager med en høj faglighed og forskellige behandlingstilgange til den enkelte patient. Vi er rigtig gode til at supplere og hjælpe hinanden, så opgaverne bliver løst effektivt og med en høj faglig kvalitet.

Ambulatoriet ligger i smukke grønne omgivelser for enden af Nordstjernevej beliggende på matriklen for Psykiatrisk Center Glostrup og har derfor et naturligt tæt samarbejde med centerets øvrige funktioner og afsnit, samt en central beliggenhed i forhold til vores optager område.

Vi lægger stor vægt på den enkelte kollegas medansvar og medindflydelse for patientforløbene og det gode arbejdsmiljø.

Den daglige ledelse varetages af en afsnitsledelse bestående af en oversygeplejerske og en afsnitsledende overlæge, som begge vægter en nær ledelsesstil og optimale rammer for god udførelse af arbejdet meget højt.


Hvad er F-ACT?

F-ACT (Fleksible Assertiv Community Treatment) tilbyder en behandling, der tilpasses den enkelte patient og som er af varierende intensitet. Teamet følger patienten og der tilbydes således både behandling i ambulatoriet og en opsøgende, vedholdende behandling i patientens nærmiljø alt efter patientens behov.

Vores målgruppe er patienter, der har forskellige psykiske sygdomme og har et lavt funktionsniveau, og hvor der er behov for en tværfaglig behandlingsindsats. Vi arbejder meget tæt sammen med centrets øvrige ambulante enheder og døgnafsnit, samt med kommunerne og behandlere fra primær sektor.


Hvilke arbejdsopgaver vil du få?

Som socialrådgiver skal du bl.a.:

  • Varetage det socialfaglige arbejde i relation til patienter med komplekse sociale problemstillinger
  • Gennemføre socialfaglig screening af ny henviste patienter
  • Bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder i samarbejde med læger og psykologer.
  • Bidrage med aktuel viden om sociallovgivning
  • Koordinere samarbejde i forhold til socialforvaltning og kommunerne
  • Facilitere netværksmøder med patienter, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver desuden tilknyttet et F-ACT-team, som fast kontaktperson for dine egne patienter, som du er medansvarlig for at tilrettelægge individuelle forløb med. Desuden tager du del i den fælles behandling af de patienter, som modtager mere intensiv, opsøgende behandling. Arbejdet som kontaktperson omfatter, derudover deltagelse i behandlingskonferencer, udfærdigelse af behandlingsplaner, pårørendesamarbejde, selvstændige individuelle patientsamtaler, deltagelse i grupper, samt dokumentation og registrering i Sundhedsplatformen.



Hør lidt fra din kommende kollega:

”Som socialrådgiver hos Psykiatrisk Ambulatorium Glostrup er jeg med til at hjælpe patienter, hvor sociale problemer står i vejen for en vellykket psykiatrisk behandling. Jeg er med til at styrke den tværfaglige indsats for vores patienter og min arbejdsdag er dynamisk og med forskelligartede opgaver”


Vores forventninger til dig

Du er fagligt dygtig og har interesse, og gerne erfaring indenfor psykiatrisk arbejde. Vi arbejder i en omskiftelig hverdag, hvorfor fleksibilitet og gåpåmod er afgørende for, at alle opgaver bliver løst, mens patienterne mødes med respekt og inddragelse. Vi forventer, at du efter oplæring selvstændigt kan varetage hjemmebesøg samt samtaler i ambulatoriet.

Vi forventer desuden:

  • Engagement, godt overblik og solidt kendskab til den sociale lovgivning
  • Faglig interesse for at arbejde på at skabe gode og sammenhængende tværsektorielle forløb for vores patienter og familier
  • Gode samarbejdsevner både ift. dine daglige kollegaer og vores tværsektorielle samarbejdspartnere
  • Interesse og flair for administrativt arbejde og brobygningsarbejde til patienternes hjemkommune
  • Gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt.
  • God til at tage initiativ og styring over eget arbejde

Hvad tilbyder vi?

Udover et godt arbejdsmiljø og gode kolleger får du et spændende job med varierende opgaver -- Og vi sørger for en grundig introduktion med mentorordning og supervision.

Derudover får du:

  • Fokus på din udvikling – Vi tilbyder skemalagt undervisning og mulighed for at uddanne sig til nøgleperson for børn som pårørende eller børnekursusleder.
  • Faglig sparring - Makkermøder med den læge der har behandlingsansvaret for patienterne.
  • Tilknytning til fagligt fællesskab – Du får et stærkt netværk med Psykiatrisk Center Glostrups øvrige socialrådgiver


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Yderligere information

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Peter Tobiesen på [email protected] eller tlf. 20456532 og høre nærmere om stillingen.

Er du klar til nye udfordringer, så send din ansøgning allerede nu.

Ansøgningsfrist er d. 16. oktober 2024.
Vi planlægger at afholde samtaler i uge 43.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Albertslund
Socialrådgiver
Hovedstaden
Sundhed
Albertslund
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Center for Forsorg og Behandling - Solvang

    Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte borgere? Center for Forsorg og Behandling søger to socialfaglige kollegaer til forsorgshjemmet Solvang

    Fuldtid

    Nordstjernevej 50, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Stationsparken, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job