1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Sønderborg

S/I FGU Sønderjylland

Søger køkkenfaglig medarbejder, 20/25 timer ugentligt

Deltid

Permanent

Solglimt 4, 6400 Sønderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2867854
|
Indrykket for 5 dage siden

FGU Sønderjylland, Sønderborg søger køkkenfaglig medarbejder, 20/25 timer ugentligt

 

Til fagtemaet ”Mad og ernæring”

FGU Sønderjylland søger en engageret og alsidig køkkenfaglig medarbejder til produktion i køkkenet på FGU-skolen i Sønderborg. Vi søger en person, der kan planlægge og gennemføre produktion af morgenmad og frokost til ca. 100 personer mandag - fredag. I samarbejde med faglæreren og eleverne skal du planlægge og lave ugens måltider.

Arbejdsopgaver:

  • Planlægning og produktion af to daglige måltider til skolens elever og ansatte
  • Forberedelse, oprydning og rengøring i forbindelse med driften
  • Planlægning og produktion af mad med henblik på salg i samarbejde med faglæreren og holdets elever
  • Bidrage til et inkluderende og praksisnært læringsmiljø, hvor trivsel, læring og fællesskab er i centrum

 

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet ernæringsassistent, cater eller har anden relevant uddannelse og erhvervserfaring
  • Er en holdspiller, der nyder samarbejdet med unge mennesker
  • Har høje ambitioner for det faglige niveau i den mad, der bliver serveret
  • Har fokus på at undgå madspild
  • Kan arbejde i et team og bidrage til et positivt arbejdsmiljø
  • Er positiv, anerkendende og engageret

 

Løn- og ansættelsesvikår:

Løn, ansættelsesforhold og pensionsordning i henhold til overenskomsten/fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) (ledende økonomaer, økonomaer, professionsbachelorer med speciale i cateringledelse, kliniske diætister, professionsbachelorer med speciale i klinisk diætist, instruktionsøkonomaer, køkkenledere, ernæringsassistenter eller ernæringsassistentelever).

 

Ansøgningsfrist er onsdag den 19. marts 2025 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 13.

 

Stillingen ønskes besat snarest eller senest 01.05.2025.

 

Ansøgning, CV og uddannelsespapirer sendes via mail til [email protected].

 

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Annette From på telefon 2423 2558 eller mail [email protected]

 

 

Du er velkommen til at komme og besøge skolen efter aftale.

 

 

Velkommen til FGU Sønderjylland – ”Nye veje, andre muligheder”

FGU Sønderjyllands mission er at ruste vores elever til fremtiden ved at give dem ikke blot viden, men også kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at træde ind i en ungdomsuddannelse eller finde alternativt meningsfuldt arbejde. Vores mission er at være det springbræt, der gør vores elever klar til at forfølge deres drømme og skabe et liv, der giver mening.

 

Vores kerneværdier:

Vi lever efter kerneværdierne om meningsfulde læringsfællesskaber, engagement og anerkendelse. Vi tror på, at det er i et støttende og anerkendende miljø, at vores elever opnår deres fulde potentiale. Vi skaber rum for forskelligheder og dyrker et fællesskab, hvor alle føler sig set, hørt og værdsat.

 

Skoleliv i Sønderborg:

Vores FGU-skole i Sønderborg har en levende og dynamisk gruppe på ca. 80-100 elever. Her skaber vi et inkluderende læringsmiljø, hvor hver enkelt elev har mulighed for at vokse og udvikle sig. Vi tror på at tilbyde ”Nye veje - andre muligheder”, der passer til vores elevers individuelle behov og ambitioner.

 

Læs mere om FGU Sønderjylland på www.fgu-sonderjylland.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ernæringsassistent
Syddanmark
Ernæringsassistent
Sønderborg
Hotel og restauration
Syddanmark
Hotel og restauration
Sønderborg

Andre job der minder om dette

    cafe sprød ApS

    KØKKEN SOUSCHEF

    Fuldtid

    Perlegade 12A, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Stenager 17, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nørre Havnegade 15, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Jernbanegade 49, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job