JobTeam ekspansionsfase
Du vil få en vigtig rolle i vores team, hvor du hurtigt vil få ansvar. Du vil skulle afholde webinarer om vores koncept for potentielle partnere via Teams. Derudover vil du skulle undervise nye franchisepartnere, følge op løbende og agere som sparingspartner. Du vil også skulle besvare spørgsmål fra både potentielle og eksisterende partnere pr. telefon.
Vi klæder dig på til dette med en intern uddannelse, der strækker sig over den første måned af din ansættelse. Erfaring er derfor ikke et krav!
Du vil også arbejde med at udvikle og implementere nye koncepter, rekrutteringsstrategier og -kampagner. Du vil arbejde en del med LinkedIn, da dette er vores primære rekrutteringsplatform i afdelingen.
Du får tæt samarbejde og sparring med vores erfarne Rekrutteringschef, Inge, samt resten af teamet i franchiseafdelingen, så vi sammen kan skabe det stærkeste fundament for vores franchisepartnere.
Arbejdstiderne er man-tors kl. 8.00-16.00 og fre kl. 8.00-15.30.
Der er morgenmads- og frokostordning, hvor vi alle i fælleskab spiser sammen. Der er også frugtordning, vand, sodavand, te, kaffe, kakao osv.
Vi holder løbende sociale arrangementer for at styrke fællesskabet som f.eks. spisning, bowling, biograf, comedy en gang i måneden, go-kart m.m. Derudover er der sommerfest og julefrokost for hele koncernen.
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV til rekrutteringsansvarlig Mia Brinch på [email protected]
Du må desuden gerne vedhæfte dine udd. papirer
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir