1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Viborg
UDLØBET

Flyvestation Karup

Søværnskommandoens Overvågnings- og Beredskabssektion søger kaptajnløjtnant til sagsbehandling i rammen af den maritime nationale opgaveløsning

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2837244
|
Indrykket for 38 dage siden
Har du lyst til at arbejde med systemrammerne for den maritime nationale opgaveløsning? Så er arbejdet hos os måske noget for dig. Arbejdet i Overvågnings- og Beredskabssektionen spænder vidt og lægger op til stor selvstændighed og ansvar.

OM OS
Overvågnings- og Beredskabssektionen opretholder kompetencer inden for Søværnets internationale og nationale opgaver af militær og civilpræget karakter. Vi varetager Forsvarets interesser i maritime forhold, hvor Søværnets specielle kompetencer er grundlaget for Forsvarets interesser og opgaveløsning.

En stor del af vores arbejde omhandler operationalisering af Søværnets militære og civile plangrundlag. Vi er kompetencepersoner inden for anvendelse af overvågningssystemer til opbygning af maritim situationsbevidsthed og Søværnets opstilling af beredskab til at løse opgaver inden for redning af menneskeliv, miljø og værdier til søs.

Opgaverne medfører en stor berøringsflade og kræver tæt koordination med samarbejdspartnere inden for Forsvaret, og i en bred vifte af samfundets øvrige beredskaber og myndigheder.

Vores hverdag er meget dynamisk – til tider hektisk - uanset om opgaven er af militær eller civilpræget karakter. Vi møder ofte opgaver, som trods kompleksitet skal løses med kort termin, men der er også perioder, hvor vi kan koncentrere os om at arbejde målrettet mod langsigtede strategiske målsætninger på vegne af Søværnet, Forsvaret og Danmark.

Vi står foran spændende opgaver med at implementere militære koncepter, definere det operative samspil mellem militære og civile informationssystemer. Dertil kommer projektarbejde som for eksempel udviklingen af søredningstjenesten og farvandsovervågningen i Danmark.

Sektionen består af 18 militære og civile medarbejdere. Omgangstonen er uformel og vi går op i trivsel, arbejdsglæde og din personlige udvikling, og vi har derfor en relativt stor tilstedeværelse i Karup, når vi ikke er tjenstligt forhindret. Den enkelte medarbejder har stort råderum inden for sit arbejdsområde og vi forventer selvstændighed og ansvarsfølelse.

OM STILLINGEN
Stillingen er til besættelse snarest muligt. Du vil i stillingen være ansvarlig for at varetage og behandle sager i relation til systemer, der anvendes i den nationale opgaveløsning i Søværnets Operationscenter med særlig fokus på søredningstjeneste og farvandsovervågning; implementering, drift og udvikling af tekniske systemer samt deltagelse i diverse mødefora inden for disse sagsområder.

Dit job bliver ligeledes, at bidrage til den daglige sagsbehandling inden for Søværnets Operationscenters kerneopgaver inden for ovennævnte områder.

Du vil skulle indgå i vagttørn som Battle Watch Officer (døgnvagter) i Nationalt Maritimt Operationscenter sammen med 10-15 kollegaer, når en sådan er etableret.

Stillingen er karakteriseret ved stor personlig frihed og fleksibilitet med gode muligheder for hjemmearbejde og ses ligeledes forenelig med eventuelt videreuddannelsesforløb - eksempelvis VUK og MMS.

OM DIG
Du er kaptajnløjtnant med bredt kendskab til Søværnets virke – særligt inden for søredning og generelle aktiviteter i den nationale opgaveløsning. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant med ambitioner om at udvikle dig inden for stabsarbejdet. I såfald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har gode kommunikative egenskaber - særligt på skrift, idet arbejdet findes med en stor berøringsflade til formelle besvarelser, der kan have indflydelse på andre myndigheders opgaveløsning.

Du er velstruktureret og god til at planlægge dit arbejde. Ligeledes er du i stand til at skifte fokus, når der uforudset bliver behov for at besvare henvendelser eller levere redegørelser i stort omfang.

ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er i Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende for Overvågning og Beredskabssektionen orlogskaptajn Torben Iversen, telefon 728 12071 eller mail [email protected]. Alternativt leder af Beredskabselementet orlogskaptajn Daniel Klingenberg Andersen, telefon 728 12055 eller [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 3266 5722 eller mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.
Tiltrædelse når muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kaptajnløjtnant
Midtjylland
Kaptajnløjtnant
Viborg
Andre erhverv
Midtjylland
Andre erhverv
Viborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - Kvalitet og Lægemidler

    Praktikanter til Kvalitet og Lægemidler i Region Midtjylland i efterårssemesteret 2025

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du have et unikt indblik i kvalitetsudvikling på praksisområdet, og vil du gerne omsætte din teoretiske viden til praksis i en organisation, der både arbejder tæt på almen praksis og det politiske... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Tingvej 15A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    - med mulighed for ansættelse som studentermedhjælper (7 timer ugentligt). Er du interesseret i HR og vil blive klogere på, hvordan man arbejder med strategisk HR i en offentlig organisation? Er du st... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 5A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    HE Midt Køkken søger ernæringsassistentelever, med ønske om start 1. august 2025 eller efter aftale. GF2 til ernæringsassistent, skal være bestået inden ansættelsen. Som elev hos os kommer du rundt i ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Ll. Sct. Hans Gade 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Ålandsvej 15, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job