Så har du nu muligheden for at blive en del af et ungt, velkonsolideret team i en succesfuld og hastigt voksende virksomhed.
Om WS Technicals A/SWS Technicals A/S er en velkonsolideret, dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed, beliggende i Aarhus. Virksomheden arbejder i hjertet af den grønne omstilling med udvikling, fremstilling og leverance af Litium batterisystemer til kunder i industrien.
Med en topmoderne produktion i udlandet samt salg, udvikling, lager og produktsupport i Danmark leveres til europæiske kunder indenfor bl.a. robot og automation samt transport og logistik. Virksomheden fungerer som kundernes eksterne udviklingspartner for specialiserede batteriløsninger. Målsætningen at være den mest kompetente udviklingspartner og den foretrukne leverandør af batterisystemer i Europa.
Samfundet bliver elektrificeret i disse år, og markedet for batterier og batteriteknologi vokser kraftigt. Elektrificering af energi-, industri- og transportsektoren reducerer CO2-udslippet, og er en vigtig brik i den grønne omstilling. Læs mere om virksomheden her: www.wstech.dk og Karsten Ree skyder millioner i fremadstormende lithiumbatteri-virksomhed (electronic-supply.dk)
Teknisk ledelse, sætte retning og nye teknologierSom Software Tech Lead får du det faglige og tekniske ansvar for et lille, kompetent udviklingsteam, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Du arbejder tæt sammen med dine kolleger på virksomhedens lokation i Aarhus tæt ved motorvejen og får reference til virksomhedens direktør. Du vil som teknisk ansvarlig for teamet få stor grad af ansvar og indflydelse.
Dine primære ansvarsområder vil være:
Dit team arbejder med nyudvikling og videreudvikling af software til en ny generation af batterier samt arbejder med opgaver indenfor bl.a. diagnosticering, kvalitetssikring, ordrestyring, overvågning, fejlsøgning, og digitalisering. Arbejdsopgaverne er varierede og er primært indenfor backend.
Virksomhedens løsninger er primært bygget på C#, Python og Rails. Derudover anvender virksomheden bl.a. SQL, JSON, og forskellige serielle kommunikationsformer (CAN bus/UART/etc.).
Din baggrundDu har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som eksempelvis softwareingeniør, elektronikingeniør eller datamatiker. Du sidder i dag i en tilsvarende rolle, eller du har minimum 5 års erfaring som softwareudvikler – gerne fra industrien - og er klar til at tage næste karrieretrin som Tech Lead.
Du bliver en del af et teknisk kompetent og dynamisk team, som udover stor faglig stolthed sætter stor pris på kollegialt sammenhold og godt humør i hverdagen – et team, som samarbejder om at lykkes med at levere de bedste løsninger til kunderne.
Du vil opleve stor grad af sparring i hverdagen, der er humor og højt til loftet og frihed til at udtænke de bedste løsninger, som kort efter udvikles og sættes i produktion. Du vil i stillingen få gode muligheder for at blive udfordret fagligt og personligt samt karrieremæssig udvikling i takt med at virksomheden vækster kraftigt.
Er stillingen noget for dig?Har du mod på at lede udviklingen af softwareløsninger indenfor industriel grøn omstilling og ønsker at være en del af WS Technicals A/S, kan du søge jobbet ved at uploade dit CV via ”Søg jobbet her” på denne side. CV’er behandles løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruiter Christina Smedegaard på telefon +45 42801050.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir