1. Alle Job
  2. IT
  3. Fredericia
UDLØBET

Tech og Innovation

Softwareudvikler til en bæredygtig energiforsyning

Fuldtid

Permanent

Fredericia

SE PÅ KORT
ID: 2746795
|
Indrykket for 63 dage siden

Vil du arbejde i et agilt miljø, hvor dit arbejde er med til at skabe de bedste forudsætninger for
et stabilt elnet i Danmark?

Så kan du være med til at sikre stabilitet og bæredygtighed i det danske elnet ved at skabe løsninger, der balancerer el-udsving ved produktion og forbrug – og gavner forbrugerne gennem lavere priser.

”Vi er i en overgang til at være 100 % grønne inden 2030. Til det behøver vi dygtige kolleger. Det betyder også, at hvis man er nysgerrig, så er der rig mulighed for udvikling gennem fx konferencer, kurser, bøger mm.,” fortæller Janni Christensen, Scrum Master.

Vi er Team Ragnaroks!

Det er ikke jordens undergang, som vi arbejder med, selvom vi hedder Team Ragnaroks!
I stedet er vi et produktteam i Fredericia, som består af 4 udviklere: Michael, David, Lisa
og Akos, samt Rasmus som Product Owner og Janni som Scrum Master.

Sammen har vi ansvaret for en række produkter, heriblandt køre- og tilgængelighedsplaner.
De gør Energinet i stand til se ind i balance-billedet de kommende dage og vælge de rigtige mængder og typer nødvendige systemydelser. Ragnaroks! er også ansvarlige for en alarm-
service, som sikrer, at kontrolcenterets brugere har den nødvendige information på det rette tidspunkt.

Vi har derfor en direkte indflydelse på at sikre stabil og bæredygtig energiforsyning på tværs
af Europa. Samtidig vedligeholder vi en intern notifikationsservice, der gør det muligt at få forskellige forretningsprocesser til at fungere gnidningsløst ved straks at rapportere udsving.

Skab løsninger, der kommunikerer balancen på el-nettet

Du vil blive en del af et DevOps-miljø, hvor vi har tæt samarbejde med forretningen og ansvar for både udvikling og drift af egne løsninger. Her er du med til at udvikle både frontend- og backend-løsninger, der muliggør den lette kommunikation med de balanceansvarlige aktører. Og du bliver en kulturbærer for god arkitektur og dokumentation. Vi vægter kvalitet højt, og gennem code reviews og testværktøjer sørger vi for, at vi sammen bliver endnu bedre.

Vi udvikler primært C#- og ASP.NET Blazor-løsninger, der hostes som micro-services på en Azure-platform. Du kommer derfor til at:

  • udvikle både frontend- og backend-løsninger i C#, .NET og Blazor
  • arbejde med cloud-løsninger på Azure-platformen
  • udføre code reviews og sparre med teamet

Du har C#-erfaring - og kan du SignalR, er vi helt oppe at ringe

Som person trives du i et agilt miljø, hvor du har DevOps-ansvar. Du er god til at sætte ting i gang og bringe din viden i spil, men samtidig er du nysgerrig på at høre andres vinkler og lære om nye teknologier. Endelig forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med C#, og gerne også .NET, Blazor og HTML. Kan du SignalR, er vi meget glade
  • kan arbejde med Azure-platformen og har erfaring i Azure Portal 
  • kan begå dig i Selenium og måske også BUnit 
  • kan arbejde i agile teams med Scrum eller Kanban
  • måske har kendskab til eller erfaring med containerteknologier som Kubernetes og Docker 
  • taler og skriver flydende engelsk, da det er det sprog, vi bruger i hverdagen

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os? 

Så ser vi frem til at modtage dit CV senest den 31. november. Vi inviterer løbende til samtale, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia. 

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn, eller ring til Agile People Leader, Sisse Gomes på +45 3166 2575.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Softwareudvikler
Syddanmark
Softwareudvikler
Fredericia
IT
Syddanmark
IT
Fredericia

Andre job der minder om dette

    DataHub

    Erfaren dotnet-softwareudvikler til Energy Track & Trace

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Fredericia

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job