1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Viborg

Viborg Stiftsadministration, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg

Sognepræst i Fur Pastorat, Salling Provsti, Viborg Stift

Deltid

Permanent

Domkirkestræde 1, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2879539
|
Indrykket for 11 dage siden

Stillingen som overenskomstansat sognepræst i Fur Pastorat, Salling Provsti er ledig til besættelse den 1. juli 2025 eller snarest derefter.

Til stillingen er tilknyttet en forpligtigelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.

Stillingen er en deltidsstilling på 50%.

Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.

I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.

Har du lyst til at læse mere om Fur Sogn og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: https://www.furkirke.dk/

Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Viborg Stifts hjemmeside Ledige præstestillinger | viborgstift.dk og via Stiftets Facebook-side.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.

Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.

Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.

Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Fur Kirkevej 6, 7884 Fur.

Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 3.232,00. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.

Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.

Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.

Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.

Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.

Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.

Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: [email protected] og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.

Kontaktoplysninger MR-formand Birgit Ladefoged, Fur Sogn
Telefon 3033 9435 ∙ E-mail: [email protected]

Kontaktoplysninger provst Susan Aaen, Salling Provsti:
Telefon 2912 5440 ∙ E-mail: [email protected]

Kontaktoplysninger Viborg Stift
Telefon 8662 0911∙ E-mail: [email protected]                       

Kontaktoplysninger biskop Henrik Stubkjær
v/sagsbehandler Susanne Enevoldsen:
Telefon 8726 2174∙ E-mail: [email protected]

Opslag af stillingen:               18. marts 2025
Ansøgningsfrist:                     7. april 2025

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sognepræst
Midtjylland
Sognepræst
Viborg
Kunst, kultur og sport
Midtjylland
Kunst, kultur og sport
Viborg

Andre job der minder om dette

    Viborg Stiftsadministration, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg

    GENOPSLAG - Sognepræst i Venø-Resen-Humlum Pastorat, Struer Provsti, Viborg Stift

    Fuldtid

    Domkirkestræde 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job