Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Ibsker-Svaneke-Bodilsker Pastorat, Bornholms Provsti er ledig til besættelse den 1. juli 2025 eller snarest derefter.
Ud over sognepræstestillingen i Ibsker-Svaneke-Bodilsker Pastorat er der en forpligtelse til at yde bistand til Christiansø Pastorat. Vedr. denne forpligtelse vil der blive udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad bistanden indebærer.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
Har du lyst til at læse mere om Ibsker-Svaneke-Bodilsker og Christiansø Pastorater og om, hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan du orientere dig på sognenes hjemmeside: https://www.ibsker.dk
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen, som ligger på adressen Ibskervej 45, 3740 Svaneke, renoveres og forventes indflytningsklar i sommeren 2026. Indtil da vil menighedsrådene stille en midlertidig tjenestebolig til rådighed.
Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning, og boligbidraget vil blive fastsat ud fra denne vurdering.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, kan du kontakte menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Peter Skov-Jakobsen, inden menighedsrådene afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Københavns Stift pr. mail til: [email protected] Ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest den 14. april 2025 kl. 15:00.
Kontaktoplysninger formand Birgit Lund, Ibsker Sogns Menighedsråd
Telefon 40 57 54 12 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger formand Peter Steen Rohrberg, Svaneke Sogns Menighedsråd
Telefon 71 90 73 02 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger formand Jakob Seerup, Bodilsker Sogns Menighedsråd
Telefon 53 38 30 06 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger formand Anne Marie Koefoed, Christiansø Sogns Menighedsråd
Telefon 21 29 13 95 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger provst Jacob Holm, Bornholms Provsti
Telefon 21 22 13 84 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger Københavns Stift
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger biskop Peter Skov-Jakobsen
v/bispesekretær Dorte Laurberg Vedel
Telefon 33 47 65 00 ∙ E-mail: [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir