Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Sankt Peders Pastorat, Næstved Provsti er ledig til besættelse den 1. marts eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Sankt Peders Sogn og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: http://www.sct.pederskirke.dk/
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 2 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.
Det er en forudsætning for indplacering i LG 2, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse eller NY PRÆST.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Købmagergade 2, 4700 Næstved.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 6.344,03.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Ulla Thorbjørn Hansen, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til By-, Land- og Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Roskilde Stift pr. mail til: [email protected] og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest 10. februar 2025 kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Lene Cortz Pedersen tlf., Sankt Peders Sogn
Telefon 22 12 64 96 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger provst Anna Helleberg Kluge, Næstved Provsti:
Telefon 31362105 ∙ E-mail: [email protected]
Kontaktoplysninger Roskilde Stift
Telefon 46381920 ∙ E-mail: [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir