1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Jeudan A/S

Solid IT-projektleder til forandringsproces

Fuldtid

Permanent

Kultorvet 4, 1175 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2854156
|
Indrykket for 66 dage siden

Solid IT-projektleder til forandringsproces

i Danmarks største børsnoterede service- og ejendomsvirksomhed.

Trives du i krydsfeltet mellem IT og forretning? Har du solid erfaring med at drive større IT-projekter, gennemskue komplicerede processer og arbejde struktureret med data? Må det hele godt være lidt nørdet med et sundt twist af god stemning, høj faglighed og inspirerende kollegaer? Så vil du passe godt ind i IT-udvikling i Jeudan.

HØJT NIVEAU I EN LILLE AFDELING
Som Jeudans nye IT-projektleder bliver du en del af IT-udviklingsafdelingen med reference til afdelingschefen. Vi er en mindre og ganske ny udviklingsafdeling, som arbejder på Azure-platformen i vores integrationsarbejde og styringen heraf. På projektniveau arbejder vi dog op mod Jeudans porteføljeledelse i et mere klassisk projekt-setup inspireret af Prince2.

Lige nu arbejder vi med en omfattende digital transformation, der skal binde forretningen endnu tættere sammen og styrke vores processer og arbejdsgange. Derfor søger vi dig, der både kan drive IT-projekter og sikre en succesfuld implementering.

I samarbejde med kollegaer og eksterne konsulenter er du ansvarlig for at gennemføre det analysearbejde, der kortlægger krav og behov til vores fremtidige løsninger. Igennem analysen får du et dybdegående kendskab til vores forretning, så du er godt klædt på til at kunne drive udviklingen af forretningsprocesserne og sikre den efterfølgende systemimplementering.

PRIMÆRE ANSVARS- OG ARBEJDSOMRÅDER:

  • Sikre fremdrift i hele projektets livscyklus
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg
  • Løbende rapportering til intern styregruppe og porteføljestyring
  • Projektledelse af andre komplekse transformationsprojekter over tid
  • Dokumentere forretningsgange og -processer gennem løbende inddragelse af kerneaktører
  • Planlægge og koordinere møder samt udarbejde indkaldelser og referater
  • Facilitering af og deltagelse i projektmøder/workshops og udarbejdelse af materiale
  • Bidrage til udformning af backlog-items samt nedbrydning af opgaver til teamets udviklere
  • Koordinering af testopgaver i samarbejde med vores testmanager
  • Kontinuerligt sikre dokumentation af de forskellige løsninger i takt med, at de udvikles. 

 

HVEM ER DU?

Vi leder efter en kollega, der kan navigere i et omskifteligt miljø og finde innovative løsninger på komplekse problemer. Hvis du samtidig kan kommunikere klart og effektivt, med både tekniske og ikke-tekniske mennesker, er du et rigtig godt match med Jeudan.  

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en baggrund indenfor IT, hvor du har arbejdet med finansielle projekter, eller måske fra den finansielle sektor med et fokus på IT-projekter. Måske har du tidligere arbejdet med understøttelse af mere IT-tekniske løsninger (f.eks. ITSM, intranet).

Vi leder efter en IT-projektleder, der:

  • har solid projektledererfaring fra lignende stillinger med komplekse integrationsprojekter
  • evner at skabe overblik over forretningsprocesser og kan formidle dem enkelt
  • er løsningsorienteret og pragmatisk, også når der er modvind og forhindringer
  • har gode organisatoriske evner og en detaljeret tilgang til dit arbejde
  • har fokus på kollegaerne, som skal gennem en forandring via projektet, og har erfaring med forandringsledelse
  • har lyst til at nørde sammen med nogle dygtige kollegaer, der altid er klar til sparring og et godt grin.

 

SMUKKE KLASSISKE RAMMER
Din nye arbejdsplads ligger i Bredgade 30-34 i København K, tæt på Marmorkirkens Metrostation. Jeudans hovedkontor består af tre klassiske ejendomme, der er slået sammen til én ejendom i en legende og ofte labyrintlignende indretning, hvor det pibler frem med detaljer og historiske kendetegn. Her arbejder omkring 300 medarbejdere, mens de resterende 350 arbejder ude i byen på Jeudans mange byggepladser eller som servicemedarbejdere for vores kunder.

HER KAN DU FÅ ... 
Jeudan byder på morgenmad og frokostordning i Bistroen, baristakaffe fra egen kaffebar, medarbejderaktieordning, massageordning, rabataftaler og en aktiv personaleforening. Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejde, løn efter kvalifikationer, inklusiv pensions- og sundhedsordning, og fem Jeudan-dage (ekstra fridage).  

RING, OG HØR MERE
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe til vores hovednummer 7010 6070 og spørge efter Afdelingschef Louise Honore Pryn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-projektleder
København
IT-projektleder
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    MAN Energy Solutions

    Technical Advisor

    Fuldtid

    Teglholmsgade 41, 2450 København, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Korsikavej 4, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    2200 København N, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Havneholmen 25, 1561 København V, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

Søg efter andre job