Vil du spille en vigtig rolle i at udvikle den overordnede arkitektur i Netic og sikre, at den stemmer overens med vores og kundernes strategiske mål - så søger vi netop dig til vores arkitektteam.
Netic er en IT-driftsvirksomhed, der understøtter Danmarks digitalisering med sikker it-drift og hosting. Vi er driftsoperatør på store dele af det danske digitale sundhedsvæsen, vi har kunder i finansverdenen, og vi har store enterprise-kunder. Foruden klassisk IT-drift og hosting er vi specialiseret i Cloud og Kubernetes.
Vi oplever betydelig vækst i alle forretningsområder, og derfor udvider vi vores arkitektteam, som driver den strategiske udvikling af vores teknologiske platforme og produkter.
Solution Architect
Du bliver del af et team på p.t. 3 andre erfarne arkitekter. Teamet er drivende for den strategiske udvikling af Netics tekniske platforme, samt at rådgive ledere og kunder i forhold til at træffe optimale løsningsvalg.
I kundesager vil du deltage i presales, tilbudsskrivning, high-level design, detaljeret design og bistå i implementeringen af nye løsninger. Her er det vigtigt, at du kan kombinere dine tekniske kompetencer med gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner.
“Som løsningsarkitekt i Netic arbejder vi med arkitektur på flere niveauer. Fra den grundlæggende infrastruktur, standardløsninger til specialiserede kundeløsninger. Alle med fokus på at levere løsninger der skaber højest mulig værdi for kunderne.
Det giver en varieret hverdag, hvor man den ene dag tegner de store linjer for hele Netic, og den næste afklarer behov og designer en løsning til en kunde.” Jan Hovmøller Vestergaard, Senior Solution Architect.
Din faglighed
Vi arbejder med mange forskellige teknologier og leverandører, blandt andet.:
Vi forventer, at du har et solidt kendskab til flere af ovenstående områder og har flere års bred erfaring med arkitektur og løsningsdesign.
Vi tilbyder løbende uddannelse, certificering og deltagelse i konferencer, således at din viden løbende opdateres ift. den teknologiske udvikling.
Job i Netic
Hos Netic er medarbejdernes faglige udvikling og interesse omdrejningspunktet for meget af det, vi laver. Vi arbejder for at levere de bedste løsninger til vores kunder, og dette sikres ved at skabe et miljø der understøtter høj faglig udvikling.
Du vil som medarbejder i Netic få del i vores medarbejdergoder, der blandt andet dækker over en sund og nærende frokostordning og øvrig forplejning, årlig sommerfest og julefrokost, sundhedsforsikring, tandforsikring, tøjordning og meget andet.
På den sociale side har vi en aktiv personaleforening, der tit arrangerer fede arrangementer, hvor humøret er helt i top. Du har mulighed for at deltage i alt fra VIP-arrangement på Nibe Festival, Elektronik Cup, brætspilsaften, LAN-parties og meget mere. Vi har et positivt og inkluderende miljø, hvor der er plads til alle.
Er du klar?
Hvis du tænker, at der er et match mellem dine interesser og mulighederne hos os, så send os dit CV. Vi søger flere nye kolleger til vores arkitektteam, og derfor har vi ingen officiel ansøgningsfrist. Men vi hører meget gerne fra dig hurtigst muligt.
Du får base på vores hovedkontor på Alfred Nobels Vej 25, 9220 Aalborg Ø.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse hos Netic.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir