Er børns liv og rettigheder en hjertesag for dig? Er du en dygtig fortæller med stort kendskab til og erfaring med at skabe engagerende indhold, redigere og sammensætte det helt rette miks på sociale medier? Og er du et rart menneske? Så er du måske den rette til jobbet som barselsvikar for vores SoMe-redaktør.
Vi søger en SoMe-redaktør, der kan prioritere indhold og fortælle gode og fængende historier i ord og billeder via Red Barnets sociale kanaler. Du bliver ansvarlig for det organiske indhold og vores daglige tilstedeværelse på platformene Instagram, Facebook og LinkedIn. Din primære opgave er at få vores historier og budskaber ud at leve og blomstre, så de skaber engagement hos vores følgere og forskellige målgrupper. Det gælder både dag-til-dag-stof og planlagt kampagneindhold.
Som redaktør skal du skrive godt, fejlfrit og levende og eje vores tone of voice – både i opslag og i kommentarsporet. Du skal have blik for trends og tendenser på sociale medier, og være god til at spotte muligheder for at kommunikere om aktuelle dagsordener på en måde, der skaber engagement og forståelse for børns rettigheder og vilkårene for børn i Danmark og resten af verden.
Dine primære opgaver
Dine kvalifikationer
Du har en professionsbachelor, master eller en kandidatuddannelse inden for f.eks. digital kommunikation eller journalistik eller minimum tre års dokumenteret erfaring på feltet. Derudover har du:
Det er desuden en fordel, hvis:
Teamet
Som SoMe-redaktør bliver du en del af presseteamet i afdelingen Kommunikation & Politik. Foruden presseteamet består afdelingen af et Content & Creative-team samt Red Barnets politiske team. I afdelingen løfter vi i flok. Vi arbejder fleksibelt og udvikler i fællesskab den væsentlige kommunikation, der skal sikre engagement, at børnenes stemme bliver hørt og at ingen er i tvivl om, hvad Red Barnet står for.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Ansættelse i en AC stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Barselsvikariatet løber frem til 31.12.2025.
Tiltrædelse den 01.04.2025, medmindre du har mulighed for at starte tidligere.
Red Barnet arbejder for en høj grad af fleksibilitet med hensyn til arbejdets udførelse og tilrettelæggelse. Hvis arbejdet tillader det, har du blandt andet mulighed for at arbejde hjemmefra. Red Barnets ønske om at være en fleksibel arbejdsplads afspejles også i vores overenskomsten og fritvalgsordning. Med fritvalgsordningen kan du vælge, hvordan du vil anvende 4,33 % af din løn. Beløbet kan anvendes til frihed med løn (fritvalgsdage),eller til pension udover de 15% betalt af Red Barnet, og du kan også vælge at få dem udbetalt som løn. De fleste medarbejdere i Red Barnet har derudover flextid, og alle har ret til barns 1. og 2. sygedag.
Rekrutteringsprocessen
Vores kommunikation skal give folk et indblik i vilkårene for verdens børn. I de svigt og den nød, som alt for mange børn oplever. I de tanker, synspunkter og erfaringer, som børn har. Og i de løsninger, der skaber gode børneliv og håb for fremtiden. Vi kommunikerer for at engagere skoleelever, forældre, fagfolk, beslutningstagere, din ven, min nabo. Hvis dette har givet dig lyst at blive vores kommende kollega, glæder vi os til at læse din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 24. februar 2024 kl. 12.00, men vi afholder samtaler løbende og håber derfor, at du vil sende din ansøgning hurtigst muligt.
Spørgsmål?
For eventuelle spørgsmål kontakt Direktør for Kommunikation & Politik, Janne Tynell: [email protected].
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir