Vi søger SoMe studentermedhjælper til CELF snarest muligt.
Om jobbet Brænder du for sociale medier og har et talent for at skabe engagerende indhold? Har du lyst til at bruge din kreativitet og interesse for SoMe til at gøre en forskel? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som SoMe studentermedhjælper bliver du en vigtig del af vores marketingafdeling, hvor vi arbejder målrettet på at styrke CELFs synlighed og tiltrækningskraft på sociale medier. Du vil også skulle arbejde for CELFs udviklingsafdeling, hvor du skal hjælpe dem med at skabe opmærksomhed om projekter herunder deltage i events og ajourføre afdelingens hjemmeside med nye projekter og aktiviteter i projekterne.
Vi søger en initiativrig og idérig medarbejder, der kender de digitale trends og kan hjælpe os med at engagere vores følgere. Derudover vil du være med til at planlægge og gennemføre events samt bidrage med content fra disse arrangementer.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: - Udvikling af kreativt indhold til sociale medier (video, billeder, tekst)
- Planlægning og publicering af opslag på Facebook, Instagram, TikTok, Snapchat og LinkedIn
- Deltagelse i events og aktiviteter for at skabe autentisk og levende content
- Planlægning og udførelse af events i samarbejde med marketingteamet
- Engagering med vores følgere gennem kommentarer, beskeder og opslag
- Analyse og rapportering af SoMe-performance for at optimere vores indsatser
- Bidrag til udvikling af kampagner og nye idéer
- Tilpasning af indhold til de enkelte platforme og målgrupper
- Ajourføring af Udviklingsafdelingens hjemmeside med nye projekter og aktiviteter i projekterne
- Komme med ideer til offentlighedsarbejder i projekter
Dine kvalifikationer Vi søger dig, som:
- Har stor interesse for sociale medier og content creation
- Kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og byde ind med kreative idéer
- Forstår forskellene mellem sociale medieplatforme og deres målgrupper
- Har erfaring med eller kendskab til redigering af billeder og video (f.eks. Canva, CapCut, Adobe eller lignende)
- Skriver flydende og fejlfrit på dansk og kan skabe engagerende tekster
- Følger med i SoMe-trends og har en god forståelse for, hvad der engagerer forskellige målgrupper
- Kender til platformenes analyseværktøjer
- Har kørekort (arbejdet foregår i Nykøbing F på Kringelborg Allé og på Merkurs Plads samt i Nakskov)
Det vigtigste er, at du har motivationen og lysten til at arbejde med sociale medier og events. Du behøver ikke nødvendigvis at være i gang med en relevant uddannelse, hvis du har erfaring eller stor interesse for området.
Arbejdstid Vi forestiller os, at arbejdstimerne vil være ca. 10 - 15 timer om ugen.
Vi tilbyder - Et spændende studiejob med stor mulighed for at udvikle dine kompetencer
- En kreativ arbejdsplads med frihed til at tænke nyt og afprøve idéer
- Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit skema eller andre aktiviteter
- Mulighed for at sætte dit eget præg på CELFs digitale kommunikation og events
- Udbrede kendskabet til projekter, som CELF er en del af og ansvarlige for.
Ansættelsesbetingelser Timelønsansættelse iht. gældende overenskomst.
Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.
Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist Vi forventer at afholde samtaler i uge 14.
Ansøgningsfristen er den 17. marts 2025, kl. 24.00. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger på
www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).
Yderligere oplysninger Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte marketingkoordinator Stine Flesborg på tlf.
2545 8893 eller mail
[email protected].
Om CELF og Lolland-Falster CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster – er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.
Lolland og Falster har en enestående natur med en af Danmarks længste kyststrækninger, der giver nogle af Danmarks bedste badestrande.
Om man bosætter sig i byerne eller i de naturskønne landområder, så møder man stærke fællesskaber og aktive lokalområder med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Boligmarkedet er varieret, så der er mulighed for enten lejligheden med havudsigt, det hyggelige byhus, det store landsted eller andet. Egnen har derudover flere topattraktioner og mange gode spisesteder
link.
Lolland og Falster byder på et rigt og trygt børne- og ungeliv fyldt med kreativitet og fritidsaktiviteter. Skolerne, der tæller både folkeskoler, privatskoler, en international skole og efterskoler, er rummelige og har tid til den enkelte elev.
Job til ægtefællen eller partneren? Business Lolland-Falster hjælper dig med at flytte familien til Lolland-Falster via et stærkt netværk af lokale virksomheder, der står sammen om at skabe jobmuligheder til medfølgende ægtefæller og partnere
link.
Det spirer på Lolland og Falster. Borgere og virksomheder flytter til. Kunst, Gastronomi, håndværk, industri og specialiserede brancher. Det nye og det oprindelige i harmoni. Byggeriet af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der er i fuld gang. Alt sætter sit positive præg på hele området.