Arbejdsstedet er Kildevej 10-12 i Skanderborg
Vi søger en nattevagtsafløser til vores sommer på Plejehjemmet Kildegården, med mulighed for enkelte afløservagter efter behov om natten både inden og efter sommerferieperioden.
Plejehjemmet Kildegården er delt op i 2 afdelinger med i alt 49 lejligheder.
Vores ene afdeling huser 29 lejligheder og vores anden afdeling huser 20 lejligheder, hvor der også bor mennesker med en udviklingshæmning. Du skal kunne veksle mellem at være på begge afdelinger hen over sommeren, men du går altid sammen med en af vores faste nattevagter.
Opgaven om natten er at sikre, at vores beboere har det godt og får en god nats søvn, samt at hjælpe med pleje og praktisk hjælp.
Du vil få intro til arbejdet inden opstart.
Sommerferieperioden løber fra den 14. juli 2025 til og med 8. september 2025. Du skal kunne arbejde i alle ugerne, så planen kan gå op.
Din profil- Du er faglært eller har erfaring inden for det sundhedsfaglige område
- Du er dygtig og forstår væsentligheden af at have fokus på den faglige indsats
- Du har gode evner inden for dokumentation
- Du kan arbejde selvstændigt og er initiativrig
- Du kan klare uforudsete udfordringer
- Du skal gerne have erfaring med nattevagt og kunne arbejde op til 7 nætter i streg
Derfor skal du vælge os- Hos os, har det betydning, at du har hjertet på det rette sted og evnen til at se den enkelte borger
- Vi anvender CURA og velfærdsteknologi i det daglige arbejde
- Du vil få gode kollegaer, som har stor erfaring med kerneopgaven, og som er meget engagerede i deres arbejde
- Vi lægger vægt på den enkeltes medansvar og medindflydelse på et godt arbejdsmiljø, da vi arbejder med den bæredygtige arbejdskultur
Hvis du vil vide mereYderligere oplysninger om arbejdet kan fås ved henvendelse til Planlægger og assisterende Leder Charlotte Kaa på telefon 51 62 68 93.
Der vil være løbende ansættelse og stilling tages ned, når denne er besat.
Frist31. marts 2025.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.