Er du klar til en sommer fyldt med gode oplevelser på en af Danmarks mest populære ferieøer? Restaurant Le Port i Vang søger passionerede kokke til vores sidste sæson!
Om jobbet – Skab oplevelser, gæsterne husker
Le Ports gæster er både lokale og turister, der kommer for den kulinariske oplevelse og den fantastiske udsigt over Østersøen. Mange af vores gæster er stamkunder, der sætter pris på den ekstra opmærksomhed, vi giver.
Som kok får du mulighed for at arbejde med et passioneret team, der udvikler en ny menu hver 14. dag. Vi laver al maden fra bunden med fokus på friske, lokale råvarer. Vores speciale er klassiske franske retter med et nordisk twist.
Derfor skal du vælge Bornholm
Når du ikke er i køkkenet, kan du udforske Bornholms unikke natur og kultur. Kør mountainbike i klipperne, rappel ved Vang eller nyd de smukke sandstrande. Bornholm er en favoritdestination – og måske bliver den også din!
Vi tilbyder
Job i højsæsonen fra april/maj til september/oktober
Stillingen er på 37 timer om ugen
Fri hver søndag og mandag samt hver 4. lørdag
Mulighed for logi tæt på restauranten med udsigt til Østersøen
Løn efter aftale - vi har overenskomst med Horesta og 3F
Overtidsbetaling ved ekstra timer
Hvordan søger du?
Vi gør det nemt for dig!
Drop den klassiske ansøgning. Vi vil bare gerne høre lidt om:
Hvor du har arbejdet de sidste 3 år
Din passion for madlavning
Din uddannelse som kok (send gerne en kopi af dit uddannelsesbevis)
Interesseret?
Kontakt Gabriela Jantzen på 56 96 92 01 / 40351440.
Eller send et par ord til [email protected] eller fang os på sociale medier. Vi hører gerne fra dig!
Læs mere om os på www.leport.dk eller https://www.facebook.com/leportvang/. instagram: restaurant_leport
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir