En stilling som kirkesanger ved Sortebrødre Kirke, Viborg Søndre Sogn er ledig pr. 1. april 2025.
Stillingen er på 5 timer pr. uge.
Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:
Sang ved bryllupper, bisættelser og særgudstjenester
Timerne placeres som udgangspunkt på ugedagene tirsdag til lørdag og i sjældne tilfælde søndag. Du vil have to faste fridage om ugen, hvoraf mandag er den ene, og den anden vil være enten tirsdag eller torsdag.
Tjenestestederne vil være Sortebrødre Kirke samt Viborg Kirkegårdskapel og Sygehuskapellet
Vi forventer:
· at du er en dygtig sanger
· at du er selvstændig, ansvarsbevidst, fleksibel og en god kollega.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse sker ved Søndre Sogns Menighedsråd beliggende St. Sct. Mikkels Gade 12, 8800 Viborg.
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr.(nutidskroner).
OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Jette Haslund Birch på tlf. 24993018.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til [email protected].
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 24. februar 2025.
Du skal aflægge prøve for organisten og repræsentanter fra menighedsrådet. Vi planlægger at afholde prøven d. 5. marts fra kl. 15.00.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir