Vil du være med til at forme fremtidens sortimenter i dagligvarehandlen? Har du lyst til at spille en central rolle i at drive den kommercielle agenda og strategiske sortimentsprojekter i en af Danmarks største og mest bæredygtige virksomheder? Så kom og bliv vores nye kollega som sortiment analysekonsulent hos 365discount.
Om rollen
365discounts sortimentsteam har central rolle i at drive kædens kommercielle agenda samt forme fremtidens sortimenter på tværs af kategorier. Som analysekonsulent vil du få ansvaret for sikre udvikling og vækst af kædens sortiment, i tæt samarbejde med vores kategoriorganisation.
Dine arbejdsopgaver vil være alsidige, og vil blandt andet indebære at:
Udarbejde sortiments- og kampagnestrategier for dine kategorier
Konvertere denne sortimentsstrategi til driftsbare og kommercielle løsninger for vores butikker
Drive sortimentsudvikling på tværs af stakeholders i hele COOP
Øge top og bundlinje på sortimentet gennem et tæt samarbejde med kategori
Sikre kvalitet og trends i udvikling af egne varer mærker
Daglig drift og operationel styring af sortimentsrelaterede projekter/opgaver
Regelmæssigt besøg i butikkerne for at få feedback fra kollegaer og kunder
Dit nye team
Du vil referere ind til sortimentschefen men blive en del af et ungt, ambitiøst og engageret kommercielt team på tværs af sortiment, kampagne og marketing. Vi har fokus på personlig udvikling og respekterer hinandens fagligheder. Vi har en uformel tone, vi har det sjovt, når vi går på arbejde, og vi hjælper hinanden, når tempoet bliver højt.
Om dig
I rollen som sortiment analysekonsulent forestiller vi os at du:
Har relevant uddannelse fx cand.merc, HD eller tilsvarende
Har 1-3 års erfaring – erfaring fra konsulentverdenen eller FMCG/detailhandel er en fordel
Er erfaren og komfortabel i brugen af Excel, Powerpoint og Power BI
Er analytisk stærk med flair for kvantitative analyser og har kommerciel og strategisk forståelse
Har evnen til at konvertere strategiske output til driftsbare handlinger
Kan planlægge, drive og gennemføre selvstændige projektleverancer fra start til slut
Er god til at skabe relationer, arbejde med forskellige typer af mennesker og kan formidle komplekse sammenhænge til andre typer fagligheder end din egen
Du har et stort overblik, selvom der er mange bolde i luften og formår at prioritere mellem deadlines – også når der er travlt
365discount tilbyder
Med højt til loftet, og en uformel kultur, får du gode kollegarelationer på tværs af mange arbejdsområder i huset. Vi belønner din indsats med en lønpakke, der inkluderer pensionsordning og sundhedsforsikring. Du får også adgang til en række medarbejdergoder, såsom rabat i Coops butikker, sommerhusudlejning, personaleklubber og indkøbsfordele. Du får desuden fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Din arbejdsplads bliver på Coops Servicekontor i Albertslund.
Interesseret?
Er du klar til at blive vores nye sortiment analysekonsulent i 365discount? Så skynd dig at sende dit CV og ansøgning via vores online ansøgningsformular. Ansøgningsfristen er den 19. januar. Vi afholder samtaler løbende efter jul.
Har du spørgsmål til jobbet eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Josefine Sørensen, Sortimentschef tørvarer non- og nearfood på telefon +45 29 28 14 94 eller [email protected]. Du kan også læse mere om Coop som arbejdsplads på vores hjemmeside www.coop.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
I Coop går vi op I at skabe et Inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
365discount - det rigtige sted at gøre en forskel
1365discount har vi en effektfuld og simpel vision: Discount skal være billigt, nemt og godt for vores kunder. Visionen er vigtig og kalder på vores fokus og dedikation. Og vi står sammen om at udleve netop det hver dag. VI ved nemlig, at det er alle os 365'ere, der sammen gør den helt store forskel for hver enkelt kunde- uanset om vi er butikschefer, elever, nøglebærere eller noget helt fjerde.
Psst... Hvis du er nysgerrig på vores profil, kan du læse mere om os, fx vores bæredygtige Initiativer og vores særlige sortiment, her.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir