1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Varde

Forsvarets Kantine og Rengøring Nymindegab

Souschef til kantinen i Nymindegablejren

Fuldtid

Permanent

Vesterhavsvej 302, 6830 Nørre Nebel, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2885498
|
Indrykket for 4 dage siden
Er du stolt af dit fag og ser du, dig selv som innovativ? Trives du med at udvikle de lækreste retter lige fra det traditionelle til de mere nytænkende retter og hvor økologi og det grønne er i fokus?

Så er det måske dig vi søger til denne spændende stilling som souschef i Nymindegablejren.

Om os

I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave lækker, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.

Vi har et medansvar for vores miljø, hvorfor vi både arbejder med økologi og madspild. Det er to områder som vægter højt hos os. Derfor arbejder vi på, at alle vores kantiner er mærket med ’Det Økologiske Spisemærke’ i bronze. Ligeledes centrerer vi vores arbejde på at minimere madspild samt vores forbrug af animalske produkter, energi, emballage og plast i køkkenet.

Forsvarets Etablissements- og Terrænkommando leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.

Som ansat i Forsvarets Etablissements- og Terrænkommando bliver ud en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi har tillid til, at vi kan opnå gode resultater sammen, og derfor prioriterer vi det faglige fællesskab meget højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.



Om stillingen

Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Aften og weekendarbejde vil forekomme.

Arbejdstiden vil primært være i tidsrummet 05.00-20.00.

Du bliver en del af Forsvarets Kantiner i Nymindegablejren.

Nymindegablejren er en hjemmeværnsskole med cirka 3.000 kursister om året. Kantinen har åbent hele året rundt fra morgen til aften, mandag til torsdag samt morgen & frokost, fredag til søndag og bespiser cirka 300 gæster om dagen.

Der er gang i køkkenet, men vi glemmer ikke at have det sjovt sammen. Det er en nem og imødekommende atmosfære i teamet, hvor alle bidrager til fællesskabet, og hvor man altid kan regne med hinandens hjælp, når situationen kræver det.

Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Vores mål er at skabe et behageligt arbejdsmiljø hver eneste dag, hvilket bidrager til en stemning, som gæsterne i kantinen kan mærke.

Som souschef er du køkkenchefens støtte i den daglige opgaveløsning. Din primære gang vil være i køkkenet, men du er samtidig ansvarlig for at støtte og assistere køkkenchefen med administrative opgaver. Du ved hvad det vil sige at være en del af et team, hvor din opgave er at bidrage til en god drift, udvikling og et godt arbejdsmiljø. Du motiveres af at udvikle centerets kantine sammen med teamet og at lave mad med gode friske råvarer, hvor smagen og kvaliteten er i højsædet.

Vi kan derfor tilbyde dig et spændende og varieret job med skiftende arbejdsopgaver, et godt team-orienteret fællesskab og mulighed for at udfolde dine evner.

Om dig

Du er uddannet kok, ernæringsassistent, gastronom med speciale i smørrebrød og catering eller anden kostfaglig relevant uddannelse.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har et bankende hjerte for ledelse og kundekontakt.
  • Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster.
  • Lærer fra dig og er tålmodig i processen.
  • Har motivationen til at nytænke, udvikle og implementere nye, sunde og bæredygtige madkoncepter der gør gæsterne glade.
  • Helt nemt tager ansvar på dig, og at du har et udtalt udviklingsgen, som vi løbende vil se udfoldet.
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale – køkken indgået mellem Skatteministeriet, CO10 - Centralorganisationen af 2010 samt Fagligt Fælles Forbund (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Nymindegab.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Navn på chef på telefon Regionschef Thomas Pedersen på telefon 40217633.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 13 april 2025.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Forsvarets Etablissements- og Terrænkommando

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.



Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk







Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Souschef
Syddanmark
Souschef
Varde
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Varde

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Oksbøl Kaserne

    Leder af decentral simulationsfacilitet ved Livgarden, Høvelte

    Fuldtid

    Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    6855 Outrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Blåvandvej 24, 6857 Blåvand, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Kong Svends Plads 5A, 6800 Varde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Souschef
Syddanmark
Souschef
Varde
Ledelse
Syddanmark
Ledelse
Varde