Har du lyst til at være en del af Forsvarsministeriets arbejde med behandlingen af aktindsigtsanmodninger? Vil du have en central rolle i at opbygge og udvikle aktindsigtsområdet i Forsvarsministeriet? Og har du lyst til ledelse? Så har du nu mulighed for at blive souschef i Kontoret for Offentlig Ret i Forsvarsministeriets departement, hvor du kommer til at indgå i et stærkt ledelsesteam sammen med kontorchefen og kontorets anden souschef. Om os Kontoret for Offentlig Ret rådgiver departementets ledelse og de øvrige kontorer om primært stats- og forvaltningsretlige spørgsmål. Kontoret har desuden ansvaret for afklaring af principielle lovfortolkningsspørgsmål inden for Forsvarsministeriets område. Derudover bistår kontoret med juridisk understøttelse af de aktuelle forsvarsforligsforhandlinger.
Kontoret behandler endvidere en del af Forsvarsministeriets aktindsigtssager og alle ministeriets rekurssager vedrørende aktindsigt. Fremover skal alle ministeriets aktindsigtssager behandles i kontoret.
Kontoret for Offentlig Ret er et af fire kontorer i Juridisk Afdeling i Forsvarsministeriet. Afdelingen har ca. 50 medarbejdere. I Kontoret for Offentlig Ret bliver vi fremover 15 jurister samt tre studenter og en kontorfunktionær.
Vi prioriterer et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet, men hvor vi også lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en uformel og humoristisk omgangstone. Vi kan have travlt i spidsbelastningsperioder, men vi er gode til at støtte hinanden, og det er vigtigt for os, at der også er plads til familieliv og interesser uden for arbejdet.
Om stillingen Stillingen som souschef er nyoprettet i forbindelse med en generel styrkelse af aktindsigtsområdet i Forsvarsministeriet.
Vi tilbyder et udfordrende job i et spændende og dynamisk miljø tæt på den politiske beslutningsproces. Du vil blive en del af kontorets ledelsesteam, der består af kontorchefen og to souschefer. Du vil være med til at sikre en løbende prioritering af kontorets opgaver samt bidrage til, at kontoret skaber resultater af høj faglig kvalitet.
Du vil få et selvstændigt ledelsesansvar i forbindelse med kontorets behandling af aktindsigtssager, ligesom du vil få opgaver inden for personaleledelse. Din primære opgave som souschef vil være at lede aktindsigtsbehandlingen og sikre, at ministeriet træffer rettidige og korrekte afgørelser af høj juridisk kvalitet.
Dine opgaver vil derudover bl.a. bestå i at:
- Bistå medarbejderne med faglig sparring i det daglige samt kvalitetssikre produkter.
- Være stedfortræder for kontorchefen på diverse møder, herunder chefmøder og møder af faglig og strategisk karakter.
- Bidrage til udvikling af kontoret i forbindelse med f.eks. rekruttering af nye medarbejdere og udviklingssamtaler med medarbejderne.
- Samarbejde og koordinere med andre myndigheder samt andre dele af Forsvarsministeriets koncern.
Om dig Du skal som souschef have et højt fagligt niveau og gerne have erfaring med eller fra den offentlige forvaltning. Derudover forestiller vi os, at du har erfaring med aktindsigtsområdet, eller at du på anden vis har indgående kendskab til forvaltningsretten i praksis. Du sætter en ære i at levere produkter af høj juridisk kvalitet, ligesom du motiveres af at udvikle og optimere sagsgange og trives med at være tæt på den politiske beslutningsproces.
Du skal også have lyst og evne til at deltage i ledelsesarbejdet, herunder ved en åben og positiv indstilling, således at du gennem dit eget engagement skaber motivation hos dine kolleger.
For at lykkes i stillingen er det desuden vigtigt, at du:
- Besidder en skarp analytisk sans og et godt juridisk jugement.
- Er kvalitetsbevidst, grundig og har blik for detaljen.
- Er god til at formidle løsninger og problemstillinger i et klart og tydeligt sprog – både mundtligt og skriftligt.
- Har blik for at effektivisere processer og sagsgange.
- Er imødekommende, nærværende og opsøgende i forhold til dine kolleger.
- Har gode samarbejdsevner og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
- Kan skabe gode relationer på tværs af organisationer og faggrupper.
Løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent med personaleansvar.
Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 pct.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Marie Green på telefon 2527 4481 eller souschef Nicklas B. Baumgarten på telefon 6187 1413. Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Toke Rasmussen på telefon 3266 5991.
Ansøgningsfristen er onsdag den 9. april 2025.
Vi vil bede dig om at sende CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamensudskrifter via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.