Brænder du for ledelse, og har du lyst til at stå i spidsen for et stærkt team af dygtige medarbejdere? Vil du være med til at drifte og videreudvikle et kvalitetsbevidst og ambitiøst Koncern HR, som understøtter forretningen i Finansministeriets fem institutioner? Så står dit nye skrivebord hos os.
Koncern HR understøtter, at Finansministeriets departement og fire styrelser er attraktive, udviklende og ansvarlige arbejdspladser med de bedste ledere og medarbejdere. Koncern HR har desuden en ambition om at agere rollemodel for andre HR-funktioner i staten.
Vi varetager opgaver inden for bl.a.:
Kontoret er organiseret i fem fagfælleskaber (personaleadministration, udvikling, jura, HR-partnere og rapportering). Det direkte personaleansvar for medarbejderne varetages af en kontorchef og en souschef, som måske er dig. Souschefen har i dag ansvaret for personaleadministration, udvikling og rapportering. Din profil vil have indflydelse på dine ansvarsområder.
Som souschef bliver du daglig leder for ca. 15 dygtige og engagerede medarbejdere. Du bliver en del af kontorledelsen, hvor vi lægger vægt på at arbejde som et hold med stort fokus på, at kontorets samlede opgaver hænger sammen og skaber værdi for vores kunder.
Vi søger en stærk souschef, som med drive, struktur og engagement kan understøtte sikker drift og samtidig videreudvikle processer og leverancer på HR-området, og gerne inden for HR-udvikling. Du er en motiverende, ansvarsbevidst og nærværende leder, som har et skarpt blik for detaljen uden at miste fokus på helheden.
Du brænder for personaleledelse og kan motivere medarbejdere til at skabe helhedsorienterede resultater af høj kvalitet.
Derudover forventer vi, at du:
Det er en fordel, at du har erfaring fra ledelse – men det er ikke et krav.
Du bliver en del af Finansministeriets Koncern HR, som organisatorisk hører til i Økonomistyrelsen i hjertet af København. Du vil få snitflader til koncernens ca. 160 ledere og ca. 1700 medarbejdere fordelt på vores departement og fire styrelser (Statens Administration, Statens IT, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Økonomistyrelsen). Koncern HR er i øvrigt en del af Finansministeriets Center for Koncernstyring, der understøtter koncernen inden for HR, økonomi og service.
Koncern HR består af ca. 30 engagerede medarbejdere, som er organiseret i fem fagfællesskaber inden for administration, jura, udvikling, HR-partnere og rapportering. Du vil opleve et kontor, hvor der er fokus på at levere høj kvalitet over for vores kunder, dyrke det gode samarbejde i kontoret, og have det sjov når vi er på arbejde. Vi har et stort og systematisk fokus på vores samlede, såvel som den enkeltes, faglige udvikling og performance.
Kontoret ledes af kontorchef Katrine Dall Oxfeldt og en souschef, som måske er dig.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Du ansættes som chefkonsulent med personaleledelse efter overenskomst for akademikere i staten. Der er tale om en fuldtidsstilling med forventet start hurtigst muligt eller senest 1. maj 2025.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse på rette niveau i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Katrine Dall Oxfeldt på mail: [email protected] eller telefon: 4020 4762.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 18. marts 2025.
Vi forventer at holde samtaler i slutningen af uge 12 og uge 13. Du skal være indstillet på at gennemgå en test som en del af rekrutteringsforløbet.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir