1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
UDLØBET

Forsvarsministeriet, Departementet

Souschefer til Forsvarsministeriets departement

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2702552
|
Indrykket for 17 dage siden
Har du lyst til at tage en del af ledelsesansvaret i gennemførelsen af en historisk styrkelse af forsvaret? Er du en embedsmand, som sætter en ære i at betjene den politiske og departementale ledelse? Kan du se dig selv arbejde for Danmarks sikkerhed, frihed og stabilitet samt for støtte til nære allierede?

Så har du muligheden nu!


Om os

Europa og Danmark står midt i en af de største sikkerhedspolitiske kriser siden anden verdenskrig, og arbejdet for demokrati, stabilitet og frihed har ikke været vigtigere. Med det nyligt indgåede forsvarsforlig står Forsvarsministeriets område over for en historisk styrkelse og en omfattende strategisk forandring.

I forbindelse med departementets reorganisering er det besluttet at nedlægge funktionen som teamleder og indføre rollen som souschef. Vi søger derfor til flere forskellige fagområder i departementet. I Forsvarsministeriet vil du sammen med dine kollegaer have ansvaret for at sikre sammenhæng mellem politik, økonomi, strategi og implementering på Forsvarsministeriets område.

Vores hverdag er præget af forberedelse og gennemførelse af politiske forhandlinger, betjening af politiske beslutningstagere, anskaffelser i milliardklassen, store budget- og analyseopgaver samt tilsyn og styring af aktiviteter på ministerområdet.


Om stillingen

Som souschef vil du indgå i et ledelsesteam med kontorchefen. Du vil bidrage til at styrke den faglige ledelseskraft i kontoret og agere sparringspartner i forhold til strategiske, organisatoriske og faglige overvejelser.

Dette indebærer blandt andet, at du:

• Holder overblik over og indgår i planlægning og prioritering af kontorets opgaver og projekter.
• Får et fagligt ledelsesansvar for udvalgte fagområder.
• Bidrager til udvikling af kontoret i forbindelse med f. eks. rekruttering af nye medarbejdere, kontorseminarer og udviklingssamtaler.
• Bistår kollegerne med faglig sparring i det daglige samt kvalitetssikrer leverancer.
• Er stedfortræder for kontorchefen på diverse møder, herunder chefmøder og møder af faglig, strategisk karakter.

Du er velkommen til at angive i din ansøgning, hvis du har konkret interesse for særlige opgaver. På baggrund af din profil vil vi finde en stilling, der passer til dine ønsker og kompetencer.

Departementets nye organisering er inddelt i nedenstående hovedområder/afdelinger:

KAPACITETER
Forsvarsforliget medfører en historisk styrkelse af Forsvarsministeriets områder. Afdeling for kapaciteter har blandt andet ansvaret for styring og udvikling af styrelsernes organisation og processer, der er udgangspunkt for løsning af Forsvarets og Hjemmeværnets kerneopgaver. Dette gælder også bemandingsudviklingen, uddannelse og værnepligt.

ØKONOMI
Afdelingen har ansvaret for de økonomiske rammer på Forsvarsministeriets område. I dag er Forsvarsministeriets koncern den største i staten med en bevilling i 2024 på over 36 mia. kr., og med det nye forsvarsforlig med en rammeaftale på 190 mia. kr. vil den i de kommende år vokse og udvikle sig betydeligt. Det stiller store krav til ministerområdets økonomiske forvaltning, som er afgørende for borgernes tillid.

FORLIGSSTYRING
Der ligger en vigtig og kompleks opgave med at implementere et historisk stort forlig og en omfattende strategisk forandring. Samtidig ligger der også en stor opgave i at sikre solide analysegrundlag og skarpe beslutningsoplæg.

SIKKERHED OG OPERATIONER
I den nye sikkerhedspolitiske situation er det afdelingens ansvar at bidrage til at lægge den strategiske og langsigtede retning for Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik både ift. internationale og nationale fokusområder. Det betyder også, at afdelingen er involveret i beslutningsgrundlag og opfølgning på indsættelser og operationer i Danmark og udlandet.

STAB
Stabsafdelingen samarbejder bredt med de øvrige afdelinger og styrelser for at løse opgaver om blandt andet minister- og ledelsesbetjening, strategisk overblik og planlægning, juridisk rådgivning og udvikling af de lovgivningsmæssige rammer samt strategisk HR på ministerområdet.

Hver afdeling ønskes tilført tre til syv souschefer, som vil være tæt knyttet til en kontorchef. Du kan se de forskellige kontorer i organisationsdiagrammet her https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/-fmn-nyt-organisationsdiagram-.pdf


Om dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur., eller cand.polit. Du kan også have en militær uddannelsesbaggrund.

Derudover forventer vi, at du kan bidrage med:

• solid erfaring med betjening af det politiske niveau i centraladministrationen og et skarpt blik for at skære sagerne til, både indholds- og formidlingsmæssigt,
• stærke faglige og analytiske kompetencer samt vilje og evne til at sætte dig ind i komplicerede problemstillinger
• evnen til at gå forrest i at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer, og
• stærke værdier og fokus på de klassiske embedsmandsdyder (Kodeks VII).


Ansættelsesvilkår

Hvis du er uddannet akademiker, vil du blive ansat som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængigt af din erfaring og dine kvalifikationer kan der forhandles yderligere tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Hvis du er officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anja Baldorf på telefon 32 66 59 51.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 7/9, 1060 København K.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG!
Hvis du har uddybende spørgsmål til souschefrollen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Pernille Jans, på telefon 61 87 14 51.

Har du uddybende spørgsmål til de forskellige afdelinger kan du kontakte:
- Kapacitetsdirektør Peter Melgaard på 20 18 23 08
- Økonomidirektør Anders Holbøll på 41 72 92 90
- Koncernstyringsdirektør (ansvarlig for forligsstyring): Poul Taankvist på 61 87 14 27
- Direktør for Sikkerhed og Operationer: Kasper Høeg Jensen på 21 66 51 97
- Fg. Stabsdirektør: Pernille Reuter Eriksen på 23 43 44 03

Ansøgningsfrist er den 9. september 2024.

Hvis du vil vide mere om rekrutteringsprocessen, kan du kontakte HR-partner Line Hesselland på 32 66 58 78.

Du søger stillingen ved at sende CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamensudskrifter via linket nedenfor. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Souschef
København
Souschef
Hovedstaden
Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Lægemiddelstyrelsen

    Teamleder til medicintilskud

    Fuldtid

    Axel Heides Gade 1, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg (BBU NB) søger en teamleder til vores gruppe af kontaktpersoner. Vi er lige nu 13 kontaktpersoner, der mangler en teamleder efter den forrige har søgt nye... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du en dygtig personaleleder? Og har du erfaring med at optimere og automatisere forretningsprocesser? Så er stillingen som teamleder for vores procesoptimeringsteam i Automatisering og Udvikling må... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job