Vi søger to souschefer –som har lysten og evnen til at tage ansvar, samarbejde tværfagligt og kan gå foran som gode rollemodeller.
Måske har du erfaring med ledelse, eller måske har du lyst til at afprøve, om ledelse er noget for dig?
Afsnittets profil:
Intensivt afsnit – ITA – på Slagelse Sygehus som behandler ca. 1.300 patienter årligt på de aktuelle 10 intensive sengepladser. Vi arbejder i nyere, lyse lokaler med både ene- og to-sengsstuer.
På ITA kommer patienterne overvejende fra de medicinske og kirurgiske specialer, og den hyppigste årsag er respiratorisk og cirkulatorisk svigt. Vi modtager patienter fra alle specialer på sygehuset og har mulighed for noninvasiv og invasiv respiratorbehandling, kredsløbsunderstøttende behandling samt kontinuerlig dialyse. Vores specialuddannede sygeplejersker varetager desuden MAT/ TOKS-funktion på alle stamafdelinger, hvor de medvirker til vurdering og stabilisering af kritisk syge patienter.
Afsnittet deltager kontinuerligt i faglige forskningsprojekter, hvilket vores projektsygeplejerske bistår
Aktuelt pågår der et generationsskifte i afsnittet, hvor vi har stort fokus på kompetenceoverlevering mellem erfarne og yngre kollegaer. Vi arbejder desuden i faglige arbejdsgrupper indenfor områder såsom dialyse, forflytning, respirator, onboarding, sår og hygiejne.
Om os som personale:
Vi er et intensivt afsnit, som sætter en ære i at arbejde efter en høj faglig standard med særligt fokus på udvikling og uddannelse. Samtidig arbejder vi målrettet for at bevare en god kultur, hvor vi respekterer hinanden og værner om det gode arbejdsmiljø.
I afsnittet arbejder vi for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning. Vi er optaget af at skabe gode og trygge rammer for et godt læringsmiljø.
Medarbejdergruppen består af både unge og mere erfarne sygeplejersker med og uden specialuddannelse, tre social- og sundhedsassistenter og en fuldtids vagtplanlægger.
Vi har tre onboarding-sygeplejersker, med introduktion af nyt personale som deres specifikke fokus. De medvirker til at sikrer, at fokus på trivsel og faglig udvikling kan ske på alle tider af døgnet – så vi sammen kan optimere pleje og behandling af patienterne.
Til at understøtte den faglige udvikling har vi 1 klinisk sygeplejespecialist samt 2 uddannelsesansvarlige sygeplejersker ansat.
Kunne stillingen som souschef være noget for dig?
Som souschef bliver du en del af afsnittets ledelsesteam og skal i samarbejde med oversygeplejersken og den ledende overlæge understøtte den fastsatte retning og sikre følgeskab fra afsnittets medarbejdere og samarbejdspartnere.
Dine arbejdsopgaver vil, i samarbejde med oversygeplejersken og ledende overlæge blandt andet være:
Dine kvalifikationer:
Dette er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, stillingen har reduceret vagtbelastning. Der vil forekomme enkelte vagter samt 1 arbejdsweekend hver 4 weekend.
Kom forbi på et uforpligtende besøg eller ring til os. Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tanja Nielsen på mail [email protected] eller telefon 93570183
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen til stillingen er 7. februar 2025. Stillingen er med ansættelse pr. 1. april 2025, eller efter aftale.
Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 8.
Løn og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til gældende overenskomst.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir