1. Alle Job
  2. Detail- og engroshandel
  3. Middelfart

ReQT Consulting A/S

Spaceansvarlig for Danmark til T. Hansen Gruppen A/S

Fuldtid

Permanent

Assensvej 156, 5500 Middelfart, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2887820
|
Indrykket for 6 dage siden
Brænder du for detailbranchen, og kan du skabe spændende butiksoplevelser?

Som ny spaceansvarlig i thansen vil du spille en central rolle i at optimere butikkens rum og layout med det formål at forbedre kundeoplevelsen samt fremme hele købsoplevelsen og ”rejsen” gennem butikken. Du vil arbejde tæt sammen med indkøbs- og logistikafdelingen samt butikkerne for at sikre en effektiv udnyttelse af hyldemeterne, så de matcher årstider og sæsoner bedst muligt med en flot visuel præsentation af produkterne.

Du vil fysisk arbejde ud fra hovedkontoret i Middelfart, og du bliver en del af et engageret indkøbsteam på i alt ti medarbejdere og med reference til indkøbsdirektøren.



Om T. Hansen Gruppen A/S

T. Hansen Gruppen A/S blev grundlagt i 1991 af Bent Jensen og udgør i dag én af Danmarks største detailkæder med 85 thansen-butikker. I 2017 åbnede kæden sin første butik uden for landegrænsen og består i dag af mere end 150 butikker og over 1.900 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige – og væksten fortsætter med nye butiksåbninger hver eneste måned, og yderligere lande er på tegnebrættet.

Ud over thansen-kæden tæller koncernen også AD Danmark (B2B-salg af autoreservedele), CarSpot (værkstedskæde) og AFAC (salg af fyrværkeri).



Om jobbet

Som spaceansvarlig hos thansen bliver du en nøglespiller i at sikre den bedst mulige produktpræsentation og optimal indretning af butikkerne. Det handler om at skabe attraktive butikker og sikre, at de fremstår indbydende og med god logistisk indretning for både personale og kunder.

Du kommer til at arbejde med en hel del analyse af salgstal og kundedata, og ud fra dette vil mange af beslutningerne træffes for placeringen og opsætningen af varer i butikkerne. Du vil komme til at arbejde meget med sæsonplanlægning og sikre, at butikkerne er forberedte til sæsonskift i form af marketingmaterialer, planogrammer for vareskift og optimeringen af butiksindretningen, så de rette varer altid er på rette plads – alt sammen for at skabe den bedste kundeoplevelse og maksimere salget.

Dine opgaver

  • Planlægning og implementering af sæsonskift, herunder cykelsæson, julevarer, sommer / vinter m.m.
  • Sikring af strategisk placering af varer i kurvemoduler og dumperstationer.
  • Optimering af væg- og gulvfag ved løbende at udskifte svage varer og skabe plads til nyheder.
  • Tilpasning af varepræsentationen efter butiksstørrelse.
  • Udarbejdelse og implementering af sæsonoplæg i samarbejde med indkøbere.
  • Bestilling og sikring af relevant kampagneskiltemateriale.
  • Kommunikation af ændringer til butikkerne og opfølgning på implementeringen.
  • Sparring mellem marketing- og indkøbsafdelingen.
Du vil opleve en spændende og udviklende stilling, hvor du bliver en del af et velfungerende indkøbsteam på i alt ti medarbejdere. Teamet har en ligefrem omgangstone samt et positivt og passioneret arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden. Du vil fysisk sidde på hovedkontoret i Middelfart, og omdrejningspunktet er thansen-kæden i Danmark, men du vil også have samarbejde og koordineringsopgaver med din pendant i Norge og Sverige.



Om dig

Du har erfaring med ovenstående opgaver og kan fremvise gode resultater. Din viden og indsigt i detailbranchen er stor, og du brænder for den gode butiksoplevelse. Du har et kommercielt mindset med en analytisk og datadrevet tilgang til beslutningstagning samt en stærk forståelse for planogrammer, kampagneflow, sæsonskift samt kunders købsadfærd og tilgang. Du er en habil bruger af gængse IT-systemer, og du er stærk i brugen af Excel, men du er også altid nysgerrig på nye systemer og ikke bleg for at lære nyt.

Som person er du struktureret og detaljeorienteret. Du har en smittende personlighed, er social og har stærke relationelle kompetencer. Du er nysgerrig, proaktiv og opsøgende, og du forstår at skabe fremdrift på dine fokusområder. Du har en åben tilgang til mennesker og fællesskaber, og du forstår at kommunikere bredt på alle niveauer og med forskellige fagområder.



thansen tilbyder

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed i vækst og med ambitioner langt ud over landets grænser. Du vil opleve gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et levende og samarbejdende miljø med godt humør og fællesskab. En spændende og varierende stilling med mangeartede opgaver, hvor du i høj grad kan bruge din viden og erfaring fra detailbranchen til at skabe gode butiksoplevelser for kunderne og bistå med din viden til den fysiske planlægning og sæsonvariationer. Du vil blive involveret bredt i hele produktrejsen fra indkøb til den endelige præsentation af produkterne ude i butikkerne.

Løn forhandles personligt ud fra kompetencer og erfaringer. Ud over dette tilbydes du en kontrakt med fritvalgskonto, fast pensionsordning, sundhedsforsikring etc.



Ansøgningsfrist

D. 21.04.2025.



Tiltrædelse

Hurtigst muligt – vi indkalder kandidater til samtale løbende i processen.



Søg jobbet

Du kan søge jobbet ved at uploade cv, ansøgning og andre relevante papirer via knappen ”Søg stillingen".

Ønsker du yderligere informationer om jobbet som spaceansvarlig, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 2618 4844 eller på mail [email protected].

Rekrutteringsprocessen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Butikschef
Syddanmark
Butikschef
Middelfart
Salg
Syddanmark
Salg
Middelfart

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Coop Danmark A/S
    Udløber snart

    365discount

    Butikschefsaspirant, 365discount FYN

    Fuldtid

    Møllevænget 1, 5592 Ejby, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Vil du være med til at løfte discount til helt nye højder? Som butikschefsaspirant i 365discount er målet at du – selvfølgelig – får nøglerne til din butik når tiden er inde. Måske har du brug for lid... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Stensgårdvej 6, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Algade 50, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job