I forbindelse med, at en af vores teamledere har søgt nye udfordringer har vi en spændende teamlederstilling, med et særligt fokus på de forebyggende og vejledende funktioner, ledig med tiltrædelse den 1. marts 2025.
Hvem bliver du leder forDu vil få ledelsen af vores modtagelsesteam, vores forebyggelsesteam og vores familieplejekonsulenter.
Du vil således få personale- og faglig ledelse, af 13 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrund og med mange forskelligartet opgaver, der spænder fra den tidlige forebyggende indsats til myndighedsopgaven. Fælles for alle medarbejdere er, at de alle har en funktion der omfatter råd, vejledning og sparring til borgere og/eller fagprofessionelle.
Modtagelsen består af 3 børne- og ungerådgivere, hvis primære opgaver er, at 24-timer vurdere alle indkomne underretninger, yde sparring til fagprofessionelle kollegaer, yde råd og vejledning til vores borgere samt handle i akutte sager. Forebyggelsesteamet består af 2 familiekonsulenter der laver råd og vejledningsforløb jf. barnets lov §30, en familiekonsulent der er en del af kommunens samlede Ukraineindsats samt 4 forebyggelseskonsulenter hvis primære opgave er, at yde konsultativ bistand til skole og dagtilbudsområdet. Derudover bliver du leder for 3 familieplejekonsulenter. De varetager opgaven med vejledning og sparring til vores plejefamilie samt at matche plejefamilierne med vores børn og unge der skal anbringes.
Dine vigtigste opgaver- Nærværende, tilgængelig og tydelig ledelse
- Yde faglig sparring til din medarbejdere og understøtte den faglige udvikling
- At sikre det god arbejdsmiljø
- At sikre den daglige drift med fokus på at understøtte, intentionerne i Barnets Lov, den faglige kvalitet, borgernes retssikkerhed og den tidlig forebyggende indsats
- Et tæt samarbejde med dine teamleder kollegaer, både i afdelingen og centret i øvrigt
- Personaleledelse, herunder afholdes af MUS-samtaler og sygefraværssamtaler
- Indgå i tværgående ledelsesopgaver med henblik på blandt andet at understøtte intentioner i vores Strategi for tidlig forebyggende indsats, Fælles tilgang - fælles ansvar.pdf samt vores Børne- og ungepolitik 2021-2024 (1).pdf
Dine faglig og personlige kompetencer- Har en solid indsigt i det specialiserede børneområde
- Har ledelseserfaring eller flair for ledelse
- Har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt og er en dygtig formidler
- Kan gå foran og lede processer både på individ- og gruppeniveau
- Evner at inddrage medarbejderne, og få sat de rette kompetencer i spil
- Kan arbejde struktureret og systematisk med ledelsesopgaverne
- Er samarbejdssøgende og har stærke samarbejdsevner
- Kan trives med at arbejde i et miljø med stort krydspres, og formår at bevare overblikket i en travl hverdag
Hvad kan vi tilbyde- En høj grad af frihed under ansvar f.eks. i forhold til fleksibel arbejdstilrettelæggelse
- En afdeling med højt til loftet og kortere vej fra idé til handling
- Et center der arbejder på tværs og ønsker at gøre det endnu mere
- Et stærkt ledelsesteam, hvor vi har praksis for, at alle ledere fagligt leder på tværs i afdelingen
- En alsidig ledelsesopgave med en spændende opgaveportefølje med opgaver inden for det forebyggende område og inden for myndighedsområdet
- En samarbejdskultur der er kendetegnet ved en uformel omgangstone, arbejdsglæde og ambitioner på egne og borgernes vegne
- En dejlig kantine
Hvad skal vi være sammen om i 2025Du vil få en leder der er vild med udvikling og hele tiden er optaget af, at vi bliver dygtigere til vores kerneopgave og styrker vores opgaveløsning på tværs af faggrupper og områder til gavn for borgerne. Du kommer således ikke til at kede dig, og det er klart en fordel, hvis du også er vild med udviklingen af vores område. Det kan jo også være du har nogle spændende ideer og tiltag vi sammen skal kigge nærmere på i 2025.
I 2025 har vi flere spændende tiltag på tegnebrættet. Noget af det vi kommer til at bruge tid på er at kigge på digitale løsninger der kan understøtte den administrative sagsbehandling i endnu højere grad end vi gør i dag. Vi er blandt andet nysgerrig på brugen af AI og robotter til at understøtte den daglige drift.
Vi kommer også til, at arbejde med den gode borgerinddragelse. Dette blandt andet med udgangspunkt i anbefalingerne fra en projektudvalgsgruppe der har været nedsat i 2024.
Et styrket fokus på vores indsatser og understøttelse af den tidlig forebyggende indsats på almenområdet er også et vigtigt tiltag i 2025. Vi har netop i december 2024 lagt sidste hånd på en digital vejviser der er et fælles dialogværktøj i den tidlig forbyggende indsats. Vi skal i Center for Familie og Rådgivning være med til, at understøtte brugen af den digitale vejviser, og vi forestiller os, at dette kunne være en af de områder, du synes kunne være særlig spændende at være en del af.
2025 kommer også til at byde på et fortsat øget fokus på styrkelse af ledelsessamarbejdet på tværs af alle kommunens ledere, ligesom frisættelse, regelforenkling og tillid også er kommet for at blive på den politiske dagsorden, med et ønske om, at skabe bedre rammer for at medarbejderne kan bruge deres faglighed til at skabe løsninger til gavn for borgerne. I løbet af 2024 har vi lavet flere prøvehandlinger der omhandler frisættelse og fokus på en mere faciliterende ledelse. Blandt andet har det være medarbejdere, der har besluttet hvem der skulle ansættes som deres nye kollegaer, og ledelsen har alene haft en faciliterende rolle i ansættelsessamtalerne.
Hvem er viI Center for Familie og Rådgivning varetager vi Frederikssund Kommunes indsats overfor børn og unge i udsatte positioner. Omdrejningspunktet for vores opgaveløsning er ’
Vi skal sammen med børn, unge og forældre arbejde på, at understøtte den enkeltes læring, trivsel og mestring af eget liv’Myndighedsområdet består af 3 distriktsteams, et modtagelsesteam, et forebyggelsesteam, et familieplejeteam samt et handicapteam. I alt er vi 50 dygtige medarbejdere, 4 teamledere og en Myndighedsleder.
Foruden Myndighedsområdet består Center for Familie og Rådgivning af et Udførerområde med 40 medarbejdere, 2 temaledere og en Udførerleder samt PPR med 60 medarbejdere, 2 teamledere og en PPR-leder. Dertil kommer vores sekretariat med 6 medarbejdere og en sekretariatsleder samt en centerchef.
Vi har til huse på Frederikssund Rådhus, hvortil der er gode offentlige transportmuligheder. Det er en fordel, hvis du har mulighed for at benytte egen bil i arbejdstiden, men vi har også lånebiler og elcykler til rådighed.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst samt principperne for Ny Løn.
Yderligere oplysningerHar du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Myndighedsleder Marianne Marcussen på telefon 21 46 20 14. Du er også velkommen til at kontakte TR Regitze Bruun på telefon 24 49 65 20, hvis du har lyst til at høre mere om arbejdspladsen fra et medarbejderperspektiv.
AnsøgningsfristSøndag den 26. januar 2025 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 28. januar 2025