Vil du sikre, at københavnerne kommer trygt og fagligt sikkert gennem natten. Du arbejder selvstændigt og kan lide akutte opgaver. Du trives med at arbejde syv dage om ugen og holde fri de næste syv dage.
I Natplejen besøger vi primært borgere over 65 år med både planlagte og akutte besøg. Vi dækker hele Københavns Kommune og har et tæt samarbejde med Sundheds- og omsorgsforvaltningens (SUF) vagtcentral ift. akutte nødkaldsbesøg.
Vi søger en social- og sundhedsassistent, som vil være en del af et velfungerende og lattermildt team. Vores hverdag handler om mennesker, og derfor tilbyder vi et afvekslende arbejde, hvor ingen opgaver eller vagter er ens. Vi sparrer med hinanden og deler viden. Vi har et godt sammenhold, høj trivsel og arbejdsglæde.
Som social- og sundhedsassistent får du mulighed for at arbejde med uddelegerede sundhedslovsydelser, og du kan lide at holde din faglige viden opdateret. Dine vagter er sammen med andre gode kolleger, der er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Eksempler på opgaver kan være
Vi sørger for en grundig introduktion og tæt sparring med din leder og mentor i de første måneder.
Om dig
Din faglige viden er høj, og du er stolt af den. Du har et par års erfaring som social- og sundhedsassistent. Hvis du er nyuddannet, skal det ikke afholde dig fra at søge – lad os tage en snak om dine kompetencer og derudfra planlægge et oplæringsprogram. Du trives med mange forskellige opgaver – både de planlagte og de akutte. Du forstår at arbejde selvstændigt, men er også en god kollega, som både deler ud af din viden og hjælper til, når behovet er der.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden kan som udgangspunkt aftales individuelt, men vi vil gerne tilbyde en 7/7-ordning i lige uger. Stillingen er et barselsvikariat formentligttil og med august måned 2025.
Dine vagter starter og slutter i Natplejens hyggelige lokaler på Østbanegade 119, 2100 København Ø.
Det er nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort, da du kører rundt i bil.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem FOA og Københavns Kommune.
Ansættelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål kan du ringe eller sende en sms til gruppeleder Ninette Garn på 51 28 56 45. Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på.
Har du ikke en ansøgning klar, men er interesseret, så send endelig en besked og så tager vi en snak.
Søg via linket senest fredag den 27. december 2024
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir