1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København

Trafikselskabet Movia

Spændende mulighed - Elev i Movias HR-afdeling

Fuldtid

Permanent

Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2881110
|
Indrykket for 1 dage siden
Kunne du tænke dig at få en kontoruddannelse inden for specialet offentlig administration hos Danmarks største mobilitetsselskab? Brænder du for at yde god service og få erfaring indenfor HR-administration? Så står vi klar med en elevplads til dig!

Om elevuddannelsen
Movia tilbyder en spændende, lærerig og alsidig elevuddannelse. Du vil igennem dit 2-årige uddannelsesforløb være tilknyttet Movias HR-afdeling og Team Mødecenter, hvor vi samlet set planlægger et individuelt forløb for dig. De to teams består af i alt ti medarbejdere, som står klar til at byde dig velkommen!

Du vil blive en del af et stærkt og professionelt team, som på den ene eller anden måde har snitflader med de øvrige afdelinger i Movia. Det giver dig en unik mulighed for at få et bredt kendskab til organisationen, samt få indsigt i, hvordan vi er med til at drive og udvikle den kollektive transport til gavn for mange.

HR-afdelingen beskæftiger sig med alle HR-relaterede opgaver lige fra rekruttering og kompetenceudvikling til løn, data og personaleadministration.

Du får god mulighed for at anvende den viden, du løbende tilegner dig på skoleforløbene i din opgavevaretagelse i HR. Din arbejdsdag vil have en god blanding af både nye udfordringer og daglige faste opgaver. Nogle af opgaverne vil du efter grundig oplæring få ansvaret for. Din uddannelse vil være målrettet, struktureret og du vi tilegne dig en masse viden om HR områdets mange facetter, som du kan bruge i et fremtidigt job.

Eksempler på kommende arbejdsopgaver i HR
Der vil bl.a. være administrative opgaver i forbindelse med rekrutteringsforløb, som fx at invitere kandidater til samtale. Du vil få indblik i lønadministration og HR-data, herunder tidsregistrering og administration i forhold til bl.a. ferie og fravær. Der vil også være forskellige opgaver knyttet til brugeradministration, herunder oprettelse af medarbejdere. HR varetager personaleadministration af samtlige medarbejdere i Movia. En anden opgave kunne være at lave opslag af HR-nyheder på Movias intranet. I HR udarbejder vi også forskellige breve samt diverse ad-hov opgaver.

I HR's Team Mødecenter er opgaverne mange og ikke to dage er ens. Det er fx her vi har Movias centrale telefonomstilling, og hvor vi dagligt modtager interne og eksterne gæster. Team Mødecenter håndterer ligeledes forskellige driftsopgaver såsom afsendelse af post og pakker, registrerer parkeringstilladelser, udleverer rejsehjemmel, bestiller kontorartikler og inventar og meget, meget mere.

Vi forventer af dig:
  • Har bestået EUX 1. del eller har en HHX/STX/HTX/HF suppleret med et EUS-grundforløb Du kan have flere bolde i luften og stadig bevare roen og overblikket
  • Er ansvarsbevidst, initiativrig og har lyst til at udvikle dig fagligt
  • Har gode kommunikationsevner og kan formulere dig klart skriftligt og mundtligt
  • Du har et godt humør og er indstillet på at yde høj service
  • Du kan arbejde selvstændigt med opgaver og har lyst til at tage ejerskab
  • Du trives med rutineopgaver, men er også klar på nye og uforudsete opgaver
Hvad kan Movia tilbyde?
Som elev i Movias HR-afdeling får du en 2-årig elevuddannelse med speciale i offentlig administration. Du vil have gode muligheder for at præge din elevtid og med din interesse og dit engagement, kan du få mulighed for at få indflydelse på og udvikle opgaveløsningen i HR-afdelingen.

For at give dig de bedste betingelser for et lærerigt og udviklende forløb, vil du blive tilknyttet en elevansvarlig, der guider dig igennem din elevtid og sikrer din faglige og personlige udvikling.

Hos Movia bliver du en del af et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige kolleger og et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter samarbejde.

Stillingen er på 37 timer, og Movia søger både elever over og under 25 år.

Fordele ved at være elev i Movia
Movia tilbyder gode personaleordninger, der understøtter en sund og balanceret arbejdsdag. Du får adgang til træningsrum, massagestol og en frugtordning samt god kaffe. Vores kantine har Det Økologiske Spisemærke i sølv, og hver uge har vi en grøn dag, hvor menuen er plantebaseret og bæredygtig. Derudover får du mulighed for at indgå i Movias elevnetværk, hvor du kan sparre og dele erfaringer med andre elever på tværs af afdelinger. Som noget helt nyt har Movia etableret et 'ungenetværk', som også er en mulighed for at skabe nye relationer.

Udtagelse fra Stina, nuværende elev i Økonomi og deltager i elevnetværket:
"Som elev i Movia er jeg en del af et stærkt netværk, hvor jeg møder elever fra de forskellige andre afdelinger. Elevnetværket giver mig mulighed for at sparre med andre, og få indsigt i de andre elevers arbejdsopgaver. Vi mødes hver måned til frokost, og der er fire årlige arrangementer, der både er faglige og sociale. Det er en fantastisk måde at udveksle viden og skabe relationer på tværs af organisationen."

Movia som arbejdsplads:
Som Danmarks største trafikselskab arbejder Movia for øget mobilitet på hele Sjælland gennem en sammenhængende, enkel og miljøvenlig kollektiv transport. Movia er en spændende og mangfoldig arbejdsplads med knap 450 medarbejdere. Vi hylder høj faglighed, innovative og fremtidssikre løsninger, og et kollegialt fællesskab på tværs af fagligheder, områder og centre. Vi har en uformel omgangstone og samarbejder på tværs af organisationen om at udvikle og forbedre den kollektive trafik til gavn for kommunerne, regionerne og borgerne.

I Movia arbejder vi målrettet ud fra vores tre kerneværdier, som er illustreret i tre begreber: 'hoved', 'hjerte' og 'ben'. Værdien 'hoved', omhandler vores nysgerrighed, høj faglighed og evne til at være undersøgende og lyttende i vores arbejde. Værdien 'hjerte' kommer til udtryk ved, at vi tager et fælles ansvar, hvor vi har fokus på bæredygtighed i den bredeste forstand, både med hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. Med vores tredje værdi 'ben', lægger vi vægt på vores evne til at være resultatorienterede i udvikling og drift. Det er vigtigt for os i Movia at fremme rigtige og faglige løsninger, hvor vi også udviser ordentlighed.

Vi lægger derudover vægt på vores medarbejderes trivsel og tilbyder gode kantineforhold og træningsrum samt praktisk beliggenhed tæt på Valby St. og København Syd St. Vi arbejder systematisk med kompetenceudvikling i hele organisationen og har flextid, hvilket gør det muligt at få arbejdsliv og familieliv til at hænge godt sammen. I Movia vil vi gerne sikre en sund arbejdsplads nu og i fremtiden, hvorfor vi er en røgfri arbejdsplads.

Lyder Movia som stedet for dig?
Kan du se dig selv som elev hos os, så ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Tidsfrister, bilag og samtaler:
Ansøgningsfrist: 25. april 2025

Tiltrædelse: 1. september 2025

Vi holder løbende samtaler og kontakter de ansøgere, vi finder interessante.

Husk at vedhæfte eksamensbeviser og evt. realkompetencevurdering (over 25 år).

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Mette Larsen på tlf.: 21 15 26 55.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
København
Kontorelev
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Trafikselskabet Movia

    Bliv kontorelev i Movia - og få en spændende start på din karriere i offentlig administration!

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 11, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du lyst til at arbejde på en sprogskole, der underviser udlændinge i dansk? Søger du elevplads indenfor administration og har du lyst til at arbejde i et livligt og internationalt miljø? Så er UCp... Læs mere
    Arriva Danmark A/S - Kastrup, Skøjtevej 26

    Fuldtid

    Hammerichsgade 14, 1611 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job