Ønsker du en stilling, hvor arbejde og fritid er i balance? Vi tilbyder god løn, kontinuerlig faglig udvikling og medindflydelse i dit arbejdsliv. Hos os får du mulighed for at gøre en positiv forskel i patienternes liv.
Hvem er vi?
Falkonerklinikken er en privat psykiatrisk klinik med fokus på hyggeligt personalefællesskab og tilfredse patienter. Vi har gennem mange år drevet en veletableret klinik i København og åbner nu i Aarhus.
Vi er en intim arbejdsplads med fokus på efteruddannelse, socialt samvær og tid til fælles pauser.
Som vores nye kollega vil du blive en del af et gradvist voksende tværfagligt team, hvor der værnes om den gode udredning og behandling. Vi gør os umage, så vores patienter kan føle sig trygge.
Klinikken i Aarhus er under opbygning, og det er målet, at vi bliver 3 psykiatere, 3 psykologer og nogle administrative medarbejdere på matriklen. Falkonerklinikken i Aarhus er placeret ved Hasle torv med nem adgang i bil såvel som med offentlig transport.
Vi kan tilbyde dig
· god fast månedsløn og fleksibilitet i dit daglige arbejde.
· betalt frokostpause.
· gode faglige rammer for udredning og behandling.
· fast ekstern supervision.
· simpelt og intuitivt IT-system, som kan læres på blot en enkelt dag.
· sekretærassistance til alt det, der ikke er psykologfaglige kerneopgaver.
· tæt samarbejde med klinikkens personale, psykologer og psykiatere.
· fast afsat tid (og penge) til efteruddannelse.
· frihed og tid til selv at tilrettelægge dine behandlingsforløb.
Hvem er du?
Du er autoriseret psykolog med interesse for (at lære mere om) arbejdet i primærsektoren. Vi lægger vægt på, at du har interesse for ikke-psykotiske sygdomme, herunder ADD/ADHD, affektive sygdomme, angsttilstande, OCD og udviklingsforstyrrelser.
Du får egne terapiforløb, hvor du forventes at arbejde ud fra anerkendte terapeutiske metoder, der kan anvendes i behandlingsforløb på 8-10 sessioner. Problematikkerne vil ofte være affektive sygdomme og angst i den lettere ende af skalaen.
Vi har derudover behov for din hjælp ifm. udredningsforløb for f.eks. ADD/ADHD, autisme, personlighedsforstyrrelser, osv. Du vil ligeledes skulle afholde psykoedukation af patienter i mindre grupper.
Vi har en forventning om, at du taler og forstår dansk. Gode engelskkundskaber ville være en klar fordel, idet vi også har en del internationale patienter. Vi ville sætte pris på, hvis du har lyst til løbende at udvikle og forbedre klinikkens behandlingstilbud, men du vil som udgangspunkt være fri for administrative opgaver.
Løn og ansættelsesforhold
Vi ønsker at tilbyde dig en fastansættelse på fuld tid med fast månedsløn. Arbejdsforholdene kan dog planlægges individuelt, så de passer din praktiske hverdag. Derudover giver vi ret til 6 ugers ferie, løn under sygdom og et fast antal årlige betalte kursusdage. Hvis du har andre overvejelser, tager vi gerne en drøftelse omkring dette.
Du vil blive tilknyttet vores klinik i Aarhus, hvor du får eget kontor og faste kolleger. Vi tilbyder derudover selvfølgelig arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
Yderligere oplysninger om stillingen
Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om indholdet i stillingen, og drøfte dine ønsker til en ansættelse. Du er altid velkommen til at kontakte klinikkens ejere Torben eller Philipp direkte på [email protected] eller tlf. 22 99 38 19 (Torben)/29 64 59 39 (Philipp)
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1.maj 2025. Vi forventer at afholde virtuelle 1.samtaler løbende og fysiske 2.samtaler i Aarhus d. 17.3.2025. Der er ansøgningsfrist d. 28.2.2025.
Send din ansøgning og CV til
[email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir