1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Slagelse
UDLØBET

Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse

Spændende stilling som HR-chef

Fuldtid

Permanent

Søndre Stationsvej 30, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2721363
|
Indrykket for 89 dage siden
Vi søger en HR-chef, der skal være med til at drive og udvikle en strategisk prioriteret HR-indsats på Absalon. Vil du spille en central rolle heri og være en del af et stærkt fællesskab, hvor understøttelsen af uddannelse og forskning er hjerteblod? Brænder du for at arbejde med ledelses- og medarbejderudvikling, og motiveres du af at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af en organisation? Så er stillingen som HR-chef noget for dig.

På Absalon ser vi medarbejderne som vores vigtigste ressource, og derfor søger vi en HR-chef, der kan være med til at udvikle Absalon som en rigtig god arbejdsplads, hvor dygtige og engagerede mennesker har lyst til at være.

Du bliver HR-chef på en fremsynet og ambitiøs uddannelsesinstitution, som uddanner nogle af samfundets vigtigste fagprofessionelle, fx lærere, sygeplejersker, pædagoger. Og du træder ind i stillingen på et spændende tidspunkt, hvor vi er på vej ind i en reformperiode, hvor professionshøjskolerne skal realisere nye politiske ambitioner. I de kommende år bliver der behov for et ekstraordinært fokus på udvikling og forandringsledelse i takt med, at en uddannelsesreform skal implementeres med sammenhæng til Absalons egne strategiske ambitioner.

På Absalon er vi i fuld gang med at styrke vores ledelseskultur. Vi har sat barren højt, og ønsker et både stærkere og tættere ledelsesfællesskab, hvor fælles ledelsesudvikling skal drives med forankring i HR og Organisation. Vi vil i den kommende tid også sætte mere fokus på medarbejderudvikling og stærke arbejdsfællesskaber – med fokus på at Absalon er et sted, hvor man hele tiden bliver dygtigere, og hvor man trives.

HR-chefen er en central person i forhold til at sikre et tæt og tillidsfuldt samarbejde med alle dele af samarbejdsorganisationen. HR-chefen vil være i løbende dialog med direktionen om prioriteter og vigtige indsatser. HR-chefen referer til professionshøjskoledirektøren og indgår her i et chefteam med chefer fra de øvrige fællesfunktioner, hvor vi prioriterer at bruge hinanden til såvel faglig som ledelsesmæssig sparring.

Din profil
Vi lægger bl.a. vægt på, at du:
Har ambitioner om at udvikle afdelingen med forståelse og respekt for driften. Du kan sætte retning og klare mål for udvikling af HR på Absalon og ved samtidig, at en stabil drift er forudsætningen for udviklingsaktiviteterne.

Er stærk og tydelig i din kommunikation. Du evner at lytte og skabe en ligeværdig dialog med ledere og medarbejdere. Du er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på flere niveauer.

Er en teamplayer, der både tænker på afdelingen og på Absalon, hvor du kan arbejde tæt sammen med direktion, chefer og ledere på hele Absalon. Du kan samle interesserne, er kompromissøgende og kan indtage en mediatorrolle, når det er nødvendigt.

Er pålidelig, vedholdende og engageret i din tilgang til andre. Du sætter pris på ordentlighed og gode relationer til både chefkolleger, samarbejdsudvalg og medarbejdere. Du hviler godt i dig selv, har gennemslagskraft, er beslutningsdygtig og god til at lede på tværs af organisationen.

Har talent for strategisk ledelse af HR og forandringsledelse. Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring eller et meget tydeligt talent for ledelsesopgaven. Dine erfaringer har du formentlig hentet i uddannelsesverdenen eller et andet sted i den offentlige sektor.

Er struktureret i dine arbejdsmetoder. Med Absalons organisering med mange geografiske uddannelsessteder og 13 forskellige uddannelser, er det en stilling, der kalder på gode samarbejdsevner, administrativ tæft, og lysten til en hverdag, hvor du fysisk kommer rundt i regionen på vores campusser.

Desuden forventer vi, at du har en relevant akademisk uddannelse.

Dine arbejdsopgaver
Det overordnede ansvar. Som HR-chef får du det overordnede ansvar for at udvikle HR og Organisation og for at sikre en solid drift af området. Du indgår i relevante samarbejdsfora, som HR og Organisation har ansvaret for, herunder betjening af samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg.

Ledelse. Du har det overordnede personaleansvar, hvor du skal skabe et højt engagement i afdelingen med tydelige mål for opgaver og samarbejde. En væsentlig ledelsesmæssig opgave bliver at sikre, at afdelingen har en tydelig plads rundt i organisationen og samarbejder godt med både andre fællesfunktioner og de uddannelsesfaglige centre.

Netværk. Du forventes at være synlig i og tilgængelig for såvel din afdeling som for organisationen generelt. Vi har et godt og aktivt netværk for fællesfunktioner på tværs af landets professionshøjskoler – også her forventes det, at du lægger et engagement.

Dine kolleger
Med reference til professionshøjskoledirektøren får du ledelsesansvaret for HR og Organisation. Du bliver personaleleder for to teamledere (Team Løn og Team Organisation). I alt består afdelingen af ca. 12 medarbejdere.

Du ansættes med arbejdssted på vores campus lige ved stationen i Slagelse. Her arbejder størstedelen af medarbejderne i HR og Organisation, men der er også medarbejdere fra afdelingen tilknyttet vores campus i Trekroner ved Roskilde. Det er således muligt at have en vis fleksibilitet i.f.t. fremmøde på tværs af de to lokationer, ligesom vi også er fleksible i.f.t. at tilrettelægge noget af arbejdet som hjemmearbejde. Der skal dog (særligt i starten) forventes en vis tilstedeværelse i Slagelse hen over ugen. Arbejdet indebærer til tider også tilstedeværelse på andre af Absalons campusser i regionen.

Sådan ansøger du
Vi samarbejder med Genitor i denne rekruttering.
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område. Lønniveauet er ca. 1.030.000 kr. inkl. pension.
  • Stillingen er på fuld tid med opstart den 1. december 2024.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte professionshøjskoledirektør Kristian Ørnsholt på tlf. 7248 2324 eller chefkonsulent og erhvervspsykolog
  • i Genitor Christian Høegh Winther-Brønnum på tlf. 2193 0783.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem ved at klikke på ”SØG STILLINGEN” til højre for jobannoncen senest den 17. oktober 2024.
  • Vi forventer at afholde 1. samtale den 22. oktober 2024 og 2. samtale den 29. oktober 2024 . Der må forventes test mellem de to samtaler.

Hvis du vil videre mere om Professionshøjskolen Absalon, kan du med fordel orientere dig på vores hjemmeside, hvor du kan finde flere oplysninger, bl.a. om vores uddannelser, vores forskning og vores organisering: https://phabsalon.dk/. Du kan læse vores strategi 2022-2025 her: https://phabsalon.dk/om-absalon/strategi

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn og herkomst til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Slagelse
Chef
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Søfartsstyrelsen

    Kontorchef til Søfartsstyrelsens afdeling It-Drift og Udvikling

    Fuldtid

    Caspar Brands Plads 9, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 12, 4241 Vemmelev, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Dahlsvej 3, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Willemoesvej 2B, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chef
Slagelse
Chef
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland