Har du lyst til at være med til at lave mad i en stor daginstitution? Så se hér, for vi mangler en ernæringsassistent på 37 timer ugentligt, snarest muligt.
Kennedygården er en del af Klynge E, som består af de kommunale vuggestuer og børnehaver på Østerbro. Kennedygården er en integreret institution med 150 børn i alderen 0-6 år fordelt på fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper og basisgruppe.
Du kommer til at være medansvarlig for vores madordning til vores ca. 150 børn og 35 voksne.
Vores børn skal vide, hvor maden kommer fra. De skal have en respekt, viden og nysgerrighed for naturen. Du vil derfor, med din viden om mad og ernæring, blive en naturlig sparringspartner for resten af personalet. Du skal der udover, have lyst til at arbejde med børn i alderen 0-6 år, og synes det er spændende til tider, at inddrage dem i tilberedningen af maden.
Forventninger til køkkenmedarbejderen i forhold til opgaverne med madlavning
Samarbejde
Loyalitet, ansvarlighed og engagement
Kan du nikke ja til ovenstående, så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og vi håber du kan starte snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Du kan ringe på 26 27 63 71 og spørge efter Trine, hvis du vil vide mere om dette spændende job eller komme forbi på et besøg.
Du kan også tjekke vores instagram @kennedygaarden.
Vi forventer en skriftlig ansøgning med CV og evt. udtalelser. Ved samtale skal der medbringes en referenceliste på tidligere arbejdsgivere, som kan kontaktes.
Søg via linket senest torsdag den 21. november 2024
Vi har ansættelsessamtaler i uge 47.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir