1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Horsens
Nyt job

Region Midtjylland - Kirurgi

Spændende stilling som sygeplejerske med stomifunktion ved Kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Horsens

Fuldtid

Permanent

Sundvej 30, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2834400
|
Indrykket i dag

Hvis du brænder for stomipleje, og sygepleje til patienter med organkirurgiske lidelser, så har du nu en sjælden mulighed for at ansøge en stilling som sygeplejerske med stomifunktion.

Lidt om stillingen:

Der er tale om en fast stilling med begyndelse fra 1. april 2025, eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, baseret på vagter fordelt mellem stomiklinikken og sengeafsnittet.

I Kirurgi har vi ansat 2 sygeplejersker med stomifunktion, der arbejder forskudt af hinanden i stomiklinikken 2-3 dage/uge (20 t/uge). Derudover er der fællesdage, for at optimere samarbejdet mellem de to stomisygeplejersker og vedligeholde den faglige udvikling.

I sengeafsnittet vil du deltage i vagtfordelingen på lige fod med dine kollegaer, hvor det tilstræbes, du er omkring de patienter, der har fået anlagt stomi. Vi arbejder i weekendvagt hver 3. weekend i gennemsnit, i 8 timers vagter. 

Arbejdet som stomisygeplejerske:

Stomiklinikken ligger som en integreret del af sengeafsnittet, og den daglige drift varetages af de 2 stomisygeplejersker.

Du kommer til at arbejde selvstændigt med meget varierende opgaver:

  • Du vil få en tæt kontakt med patienterne, da du følger dem fra præoperativ samtale, under indlæggelsen, og i årene efter stomien er anlagt.
    Her vil du skulle støtte patienten i, psykisk og praktisk at håndtere livet med stomi ifht. de udfordringer den enkelte måtte have. Kommunikationen med patienter foregår ved ambulante konsultationer,      telefonkonsultationer eller via telemedicin/plejenet
  • Du vil fungere som ressourceperson for kollegaer i primærsektor via. telefonkonsultationer og plejenet
  • Du vil være ressourceperson for kollegaer på hele sygehuset, og kommer til at gå tilsyn på egen og andre afdelinger/på OP ved nyanlagte stomier og problematiske fistel- eller stomibandagering   
  • Du er med til at højne det faglige niveau hos kollegaer, via bed-side undervisning og andre former for undervisning omkring stomi.
  • Du ajourfører og udarbejder retningslinier samt skriftlige patientinformationer
  • Du kommer til at varetage administrative opgaver som styring af depot, godkende regninger, udarbejde bevillingsansøgninger, lave foto-skiftevejledninger mm.
  • Udover patienter med stomi ses i klinikken patienter med fistler, organkirurgiske sår samt problematikker som opstipations- og afføringsinkontinens.

Se endvidere stillings- og funktionsbeskrivelsen for stomisygeplejerske: Funktionsbeskrivelse for stomisygeplejerske

Lidt om afdelingen:

Afdeling for Kirurgi består af Kirurgisk Klinik, Stomiklinikken og vores fælles sengeafsnit, hvor patienterne tilhører enten øvre eller nedre Kirurgi. Samlet set er vi i sengeafsnittet normeret til 37 senge, hvoraf de 4 tilhører sengeafsnit for kvindesygdomme, som vi har et sengefællesskab med.   

Vi modtager både akutte og elektive patienter. 75-80% af indlæggelser i afdelingen er akutte patientforløb, hvilken giver en afvekslende og spændende hverdag. En stor del af vores patienter er cancerpatienter, heriblandt nogle som har "åben kontakt". Palliativ sygepleje har derfor også et stort fokus og prioritering i sygeplejen. Kompleksiteten hos patienterne er ligeledes meget forskellig og kræver både grundlæggende og teknisk instrumentel sygepleje.

Vi er stolte over at præstere gode patientforløb i et tværfagligt miljø. I afdelingen arbejder vi ud fra konceptet "sammen om opgaven", som betyder at vi har flere faggrupper ansat direkte i afdelingen. Ud over sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, lægesekretærer, fys- og ergoterapeuter som er direkte ansat i afdelingen, har vi et godt og frugtbart samarbejde med både farmakonomer og ernæringsassistenter. Vi arbejder ud fra en blanding af primary nursing og teamsamarbejde som giver mulighed for at have alle elementer af patientforløbet med i sygeplejen, og så hjælper vi altid hinanden både praktisk og med faglig sparring.

Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden og altid må stille spørgsmål til hinanden. Vi værner meget om hinanden og har et utroligt stærkt socialt sammenhold.

 Se lidt om os og vores hverdag på vores profil på Instagram: https://www.instagram.com/kirurgiogkvindesygdomme_rhh/

Hvem er du:

  • Du er sygeplejerske med erfaring indenfor det kirurgiske speciale
  • Du er uddannet stomisygeplejerske, eller er indstillet på at tage videreuddannelsen
  • Du trives godt med at arbejde selvstændigt - men er også en teamspiller
  • Du har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • Du trives med at have mange bolde i luften, og kan prioritere opgaverne
  • Du kan tænke kreativt, når de vanlige løsninger ikke fungerer
  • Du tager ansvar for egen læring
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du har en systematisk tilgang til arbejdet

Vi tilbyder:

  • En spændende afvekslende hverdag, med store muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Medindflydelse på din vagtplan gennem ønskeplan i ”myplan”
  • Individuel tilrettelagt introduktion til afdelingen og stomikliniken ud fra dine behov og kompetencer
  • Faglig sparring med den anden erfarne stomisygeplejerske
  • Stor medindflydelse på den daglige drift af stomiklinikken i tæt samarbejde med den anden stomisygeplejerske og oversygeplejersken.
  • En fagligt engageret personalegruppe og stærkt socialt kollegialt fællesskab
  • Mulighed for at tilrettelægge og afvikle undervisning og medvirke til kompetenceudvikling af det øvrige personale

Praktiske oplysninger:

  •  Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn, og er omfattet af lokal løndannelse. 
  • Er du nysgerrig på mere? Så er du velkommen til at besøge vores afdeling, og få en snak med vores stomisygeplejerske. 

Yderligere oplysninger kan fås ved:

Ansøgningsfrist: 13/3-25

Ansættelsessamtaler: Afholdes 18/3-25

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Horsens
Sygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Horsens
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - Kirurgi

    Vores dygtige team i Kirurgisk sengeafsnit, Regionshospitalet Horsens, søger nye kolleger – erfarne som nyuddannede sygeplejersker

    Fuldtid

    Sundvej 30, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket i dag

    Tværfagligt samarbejde, høj faglighed, godt kollegaskab, stærkt socialt fællesskab og team-ånd – det er os! Vi er en afdeling præget af udvikling, høj faglighed, tværfagligt samarbejde og spændende pa... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Sundvej 30, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket i dag

    Brænder du for at arbejde med i et ortopædkirurgisk sengeafsnit med engagerede og dygtige kolleger, så har du chancen nu! Vi søger en sygeplejerske til fast stilling fra den 1.4 2025, eller efter afta... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Sundvej 30, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket i dag

    Regionspsykiatrien Horsens søger en engageret og dynamisk sygeplejerske, som ønsker at bidrage til udviklingen af den psykiatriske sygepleje i Psykiatrien i Region Midtjylland. Da vores nyansatte klin... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Sundvej 30, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du lyst til at være med i første række, når psykisk syge mennesker modtages til behandling? Og har du mod på at være med til at udvikle og sætte dit præg på det psykiatriske behandlingstilbud, vi ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Horsens kommune

    Deltid, Fuldtid

    Nørretorv 1, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Er du sygeplejerske og motiveres du af at arbejde tæt sammen med borgerne ud fra en sundhedspædagogisk og rehabiliterende tilgang? Og vil du være med til at skabe sundhedsmæssige og meningsfulde foran... Læs mere
    Horsens kommune
Søg efter andre job