Vi søger en glad, mødestabil og dygtig sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til vores endoskopiafsnit, 37 timer/uge.
Vi er et team på 6 lægesekretærer og afdelingens samlede sekretærgruppe består af 20 lægesekretærer og studerende.
Vores specialer er kirurgi og endoskopi.
Vores ledige stilling er i endoskopifunktionen, hvor vi varetager alle administrative opgaver for den samlede endoskopiaktivitet i Næstved og Slagelse. Fysisk er vi placeret i Slagelse.
Opgaverne i endoskopiafsnittet er meget varierende - vores hovedopgave er at give patienterne det bedste patientforløb og en god oplevelse, når de behandles i vores afsnit.
Vi arbejder tæt sammen med læger og sygeplejersker, hvor vi har en stor rolle i sikring af patienternes forløb, sikre optimal drift og korrekt registrering af vores patientforløb.
Vores dagligdag består af mange forskelligartede registreringsopgaver, da vi har en bred vifte af patientkategorier (screeningspatienter, udredningspatienter, cancerpatienter og akutte patienter). Vi sætter en stor ære i korrekt registrering.
Vi arbejder i Sundhedsplatformen og i Endobase.
Vi ønsker os en kollega, som er uddannet sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær. Har du kendskab til Sundhedsplatformen er det klart en fordel, men hvis ikke, så klæder vi dig på til at løse opgaverne. Bare du har lyst til at udvikle dig.
Vi ønsker desuden en mødestabil og fagligt dygtig kollega, som er god til at byde ind på forskelligartede opgaver.
Du skal kunne trives i et fælleskontor med mange afbrydelser, men hvor vi også respektere hinandens arbejdsrum.
Du skal være ærekær i din opgaveløsning og sikre, at opgaverne bliver løst bedst muligt.
Vores hverdag er travl, ikke 2 dage er ens, og vi bliver ofte mødt af nye udfordringer. Vi arbejder i rul, hvorfor arbejdsopgaverne varierer fra uge til uge.
Vi ønsker i høj grad at udvikle vores kompetencer og vi tænker innovativt i opgaveløsningen.
Så er du sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær, og kan du lide varierende opgaver, det gode kollegaskab, godt humør og er fleksibel, så er du et rigtig godt bud på vores nye kollega.
Vi kan tilbyde fleksible ansættelsesforhold, godt arbejdsmiljø, både psykisk (bl.a. Howdyapp.) og fysisk (kontorcykel, elastiktræning etc.) og nogle søde og imødekommende kolleger. Derudover en række personalegoder som kaffe/the, frugt- og brødordning, kurser, temadage etc.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kun uddannede sundhedsadministrative koordinatorer/lægesekretærer kommer i betragtning til stillingen.
Samtaler forventes afholdt d. 20.2.25.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir