Kunne du tænke dig at arbejde for det danske folkestyre? Vores dygtige og søde student er snart færdiguddannet, derfor søger vi nu en ny studentermedhjælper til Folketingets Formands- og Direktionssekretariat på Christiansborg. Dine primære arbejdsopgaver - Bistå med at arrangere officielle arrangementer og besøg i Folketinget.
- Udarbejde svarudkast på borgerhenvendelser.
- Hjælpe med intern kommunikation f.eks. skrive artikler til intranet.
- Indsamle data til notater og projekter m.v.
- Administrative ad hoc-opgaver.
Din arbejdsplads Formands- og Direktionssekretariatet er placeret i hjertet af Christiansborg og består af 15 medarbejdere med forskellig baggrund og kompetencer.
Vi betjener Folketingets formand, Folketingets Præsidium samt vores administrative ledelse, som består af Folketingets direktør og to vicedirektører. Sekretariatet løser en række tværgående opgaver inden for udvikling, planlægning og kommunikation på vegne af hele administrationen.
Formands- og Direktionssekretariatet arrangerer bl.a. officielle besøg i Folketinget og modtagelse af udenlandske ministre og parlamentsformænd, ligesom vi tager os af presse og intern kommunikation. Desuden understøtter sekretariatet arbejdet med udviklingsprojekter på tværs af hele administrationen.
Din profil - Du er udadvendt og initiativrig og er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver.
- Du kommer med løsningsforslag, hvis der opstår udfordringer.
- Du skriver godt og levende.
- Du har en samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund eller lignende og har overstået de første 2 år.
- Du må gerne være god til Excel.
- Du taler og skriver et godt engelsk.
Vi sætter stor pris på kollegaer, der bidrager til at skabe god stemning og som har en evne til at bevare det gode humør – også i pressede situationer.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og planlægges, så der tages hensyn til dine studieaktiviteter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Information og ansøgning Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte konsulent Iben Bryld Gaardmand, tlf. 3337 5523.
Send din ansøgning elektronisk via stillingsopslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk
Ansøgningsfrist: mandag den 6. januar 2025, kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 2 eller 3.