1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Københavns Kommune - Energi og Vand

Spændende studiejob som naturfaglig formidler hos ENERGI & VAND

Deltid

Permanent

Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2839326
|
Indrykket for 6 dage siden

Brænder du for at formidle om vigtige emner som vand-, energiforsyning, klima og klimatilpasning?
Er du universitets- eller lærerstuderende med en naturvidenskabelig profil?
Er du vild med praktisk hands on-undervisning og søger et fleksibelt, spændende og studierelevant job?

Som formidler i ENERGI & VANDs science center får du mulighed for at formidle naturvidenskabens mysterier. Du får testet din faglige viden i praksis, indenfor emner som vand, miljø, energi og klima på både indendørs- og udendørsforløb. Du får mulighed for at undervise hovedstadsområdets skoleelever hands on med interaktive modeller i unikke læringsrum, og give eleverne en anderledes og spændende undervisning. Du bliver en del af vores formidlerteam sammen med andre unge, der brænder for naturvidenskab.

Sammen med eleverne kan du komme til at undersøge byens energisystem, teste en vindmølle, køre på el-cykel, undersøge vandets kræfter, kravle ned gennem kæmpetoilettet, oversvømme byer, sejle ud på Damhussøen, undersøge søens dyr, arbejde med bl.a. lasercutter i vores makerspace og meget andet. Du kan også komme til at formidle i det mobile science center med formidling af vand, klima og klimatilpasning eller som vandhelten, der lærer de mindste elever at spare på vandet.

I ENERGI & VANDs science center underviser vi folkeskoleklasser i energi- og vandforsyning i fortid, nutid og fremtid, altid set i et bæredygtighedsperspektiv. Skoler fra København, Rødovre, Albertslund, Hvidovre, Dragør, Herlev, Vallensbæk og Brøndby besøger ENERGI & VAND på dagsbasis for at deltage i et af vores mange undervisningsforløb. Vandheltene og det mobile science center formidler ude på skolerne.

Science centeret er en del af ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab, som desuden består af showroom og videncenter for den bæredygtige by. ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab er et samarbejde mellem HOFOR og Københavns Kommune. Studiejobbet vil hovedsageligt være i science centeret, men der kan forekomme opgaver i de andre dele af ENERGI & VAND.

Vi tilbyder

  • udvidelse af din faglige horisont indenfor vand, energi, klima og klimatilpasning
  • praktisk erfaring indenfor naturvidenskabelig og tværfaglig formidling
  • en anderledes og innovativ arbejdsplads i konstant udvikling
  • mange forskelligartede opgaver
  • et team af engagerede formidlere med bred interesse for naturvidenskab

Om dig
Du er læser på en videregående naturvidenskabelig uddannelse fx med fokus på fysik, geografi, biologi, naturresurser, miljøteknologi, klima, energiforsyning, vandforsyning, klimatilpasning eller er lærerstuderende med naturvidenskabelige fag. Du brænder for at videregive din fascination af naturfaglige mysterier, og du er i besiddelse af lysten til at formidle og evnen til at fange børnenes opmærksomhed. Du er positiv, god til at samarbejde og frisk på at medvirke i alle faser af formidlingen og evt. udviklingen heraf. Du har minimum to år tilbage af dit studie. Du har lyst til og mulighed for at undervise en-to formiddage om ugen og nogle gange også eftermiddage.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i Afdelingen for Bæredygtig Udvikling i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Vi ønsker, at du kan starte den 15. marts 2025 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Patrick på 27 77 02 66/[email protected].

Du skal uploade en lille videoformidling på 30-60 sekunder sammen med din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 27. februar 2025
Samtaler finder sted i uge 10.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Formidler
København
Formidler
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Digitaliseringsstyrelsen

    Studentermedhjælpere til Digitaliseringsstyrelsens MitID-spærreservice i aften- og nattetimerne

    Deltid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Borgervænget 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job