Har du blik for den politiske virkelighed, som Energistyrelsen befinder sig i, og kan du skrive skarpe beslutningsoplæg? Kan du bidrage til at understøtte topledelsen med at skabe en effektiv organisation, der gør Energistyrelsen i stand til at levere på sine kerneopgaver nu og i fremtiden?
Så har du mulighed for at blive en del af Direktionsbetjening og Strategi.
I Direktionsbetjening og Strategi er vi 12 engagerede medarbejdere, der løser opgaver inden for direktionsbetjening, styring og strategisk udvikling af Energistyrelsen. Herudover arbejder vi bl.a. med standardisering af processer og værktøjer, der kan bidrage til mere effektive arbejdsgange i styrelsen.
Vi arbejder tæt sammen, tager ansvar for opgaveløsningen og hjælper hinanden. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi bidrager alle til et godt arbejdsmiljø, hvor man føler sig værdsat og hørt.
Vi har mange samarbejdspartnere og lægger vægt på at have et tæt og godt samarbejde med vores øvrige kolleger i styrelsen og med kollegerne i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Din primære arbejdsopgave vil være at understøtte, at vores direktion kan sætte den strategiske retning og sikre en tværgående prioritering af opgaverne i Energistyrelsen. Det gør du i tæt samarbejde med resten af enheden og styrelsens HR-, kommunikations- og økonomifunktioner. Du får et indgående kendskab til styrelsens opgaver, strategi, udvikling, styring og økonomi samt mulighed for at komme helt tæt på topledelsen i Energistyrelsen.
Konkret vil dine opgaver bl.a. være at:
Du har en relevant samfundsvidenskabelig akademisk uddannelse og erfaring fra en politisk styret organisation, meget gerne med organisationsudvikling og styring. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område. Herudover ser vi gerne, at du kan nikke genkendende til følgende:
For at lykkes i stillingen skal du trives med en høj grad af selvstændighed, være god til at eksekvere og ikke mindst have blik for de strategisk vigtige dagsordener på vores område.
Vores hverdag er ofte uforudsigelig, og du skal derfor kunne holde flere bolde i luften på samme tid - også når tempoet er højt.
Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt eller senest d. 1. juni 2025. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Skatteministeriet og en række AC organisationer. Indplacering vil ske som special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til chef for Direktionsbetjening og Strategi Grith Strøbæk på tlf. 33 92 74 38 eller chefkonsulent Line Steinmejer Nikolajsen på tlf. 33 92 67 39.
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest mandag den 31. marts 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 15. Der indgår case i rekrutteringsforløbet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir