Vil du være med til at implementerer Sjællands Universitetshospitals nye Kvalitetsstrategi og drive andre strategiske indsatser? Vi søger en engageret og faglig stærk kollega, der kan tage ansvar for implementeringen af kvalitetsstrategien og bidrage til udviklingen af hospitalets øvrige strategiske initiativer.
Du får en central rolle i at drive processer, lede projekter og sikre fremdrift. Vi søger dig, der arbejder selvstændigt, har stærke relationelle kompetencer og trives i et samarbejdende og samskabende miljø.
Bliv en del af et team, der arbejder for høj kvalitet og patientsikkerhed.
Om jobbet
Sjællands Universitetshospital er Region Sjællands største med aktiviteter over meste af Region Sjælland og har knap 7000 ansatte. Sammen arbejder vi for at være et stærkt universitetshospital, der skaber lighed i sundhedsydelser.
I Kvalitet og Forbedringer arbejder vi med alle aspekter af kvalitetsudvikling – og forbedring i tæt samarbejde med medarbejdere, ledere, direktionen og regionen. Vores mål er at styrke kvaliteten på hospitalet, hvor patientsikkerhed og brugerinddragelse er centrale elementer i vores arbejde. Som en del af vores team vil du få mulighed for at arbejde med spændende og komplekse opgaver, der understøtter hospitalets løbende udvikling og strategier.
Dine primære opgaver vil være
• Implementering af Kvalitetsstrategi
• Datadrevet kvalitetsarbejde
• Projektledelse af dele af hospitalets overordnede strategi
I disse funktioner vil du koordinere og understøtte arbejdet på tværs af både stab og kliniske afdelinger samt mellem organisationer. Du vil desuden få mulighed for at præsentere Sjællands Universitetshospital i forskellige videns – og koordinationsfora.
Du vil indgå i opgaveløsning på tværs af enhedens brede opgaveportefølje og blive en vigtig del af enheden i arbejdet i arbejdet med at videreudvikle og implementere.
Om dig
Du trives med at arbejde i komplekse processer, hvor inddragelse af relevante samarbejdspartnere er i fokus. Du skal have et skarpt blik for tendenser i sundhedsvæsenet og kunne navigere i en kompleks organisation under forandring, hvor sundhedsfaglighed og politik går hånd i hånd. Vi søger en holdspiller, der er indstillet på, at vi lykkes bedst i fællesskab. Samtidig skal du være i stand til at arbejde selvstændigt.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til:
• Kvalitetsarbejde inden for sundhedsområdet, gerne fra hospital eller primærsektor
• Erfaring med projektledelse og projektstyring
Vi forventer desuden, at du:
• Har en relevant akademisk uddannelse på master eller kandidatniveau; fx master i kvalitet og ledelse, inden for folkesundhedsvidenskab, sundhed og informatik eller en anden relevant profil
• Har generelle kompetencer inden for projekt – og processtyring med høj grad af systematik og overblik
• Har stærke relationelle kompetencer og udviser stor lydhørhed og evne til at inddrage andre
• Kan balancere mellem den strategiske udvikling og operationelle opgaver.
Om os
Kvalitet og Forbedringer er en del af hospitalets administrative stab og arbejder for at styrke kvalitet og patientsikkerhed gennem rådgivning, læring og udvikling inden for en bred opgaveportefølje som fx tværsektorielt samarbejde, kræftpakkeforløb, kliniske databaser, analyser af utilsigtede hændelser, klage – og erstatningssager og brugerinddragelse. Derudover har vi fokus på forbedringsmetoder og kvalitet - og patientsikkerhedsopgaver i forbindelse med det nye sygehusbyggeri.
I tæt samarbejde med hospitalets afdelinger understøtter vi løbede kvalitets – og forbedringsarbejdet for at sikre læring og skabe bæredygtige løsninger. Vi vægter et stærkt fagligt fællesskab med vidensdeling og samarbejde som centrale værdier, og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø med høj trivsel er nøglen til at skabe de bedste resultater.
Løn og ansættelsesvilkår
Dit daglige arbejdssted vil være Sjællands Universitetshospital, Køge. Der forekommer også arbejdsdage og mødeaktiviteter på andre matrikler i regionen. Der er flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Stillingen er en fuldtidsansættelse med tiltrædelse 1. maj 2025.
Ansøgningsfrist 13. marts 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 18. marts 2025. Der kan indgå en case i ansættelsesforløbet.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og kvalifikationer.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir