1. Alle Job
  2. Industri
  3. Aalborg
UDLØBET

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg

Specialarbejder til opmærkning af materialer ved Helikopterværkstedet Vedligeholdelsesområde Aalborg

Fuldtid

Permanent

Lufthavnsvej 46, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2699133
|
Indrykket for 69 dage siden
Kunne du tænke dig at arbejde med opmærkning af værktøjer, maskiner og andet udstyr til flyproduktionen? Er du også klar på at håndtere forskellige småopgaver? Så har vi en stilling, der måske passer til dig, hvor du får mulighed for at udvikle dine færdigheder yderligere igennem kompetenceudvikling.

Om os

Vi fokuserer på dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt vedligeholdelse af flykomponenter. Du får 330 kolleger der arbejder på 7 forskellige specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Vi er en særlig arbejdsplads, der leverer høj grad af kvalitet i arbejdet inden for flyvedligeholdelse. Vi tilbyder et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel og sikkerhed er en naturlig del af hverdagen. Du får mulighed for faglig og personlig udvikling, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt, din frokostpause er en del af arbejdstiden, og du har som regel fleksible arbejdstider, så du også kan få privatlivet til at balancere.

Om stillingen

Du bliver en del af vores Helikopterværksted, som består af et højt specialiseret værksted med erfarne kollegaer. Vi varetager opgaver inden for reparation og fremstilling af flykomponenter i forbindelse med vedligeholdelse, reparation og eftersyn af flystel.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at støtte Lager- og Logistikelement i det lukkede værkstøjslager med opmærkning af materialer til flyproduktion, hvilket indebærer følgende områder:

• Udførsel af lasergraveringsopgaver, som opmærkning af værktøj, maskiner og andet udstyr.
• Udførsel af øvrige forfaldne opgaver.

Der vil forekomme rejseaktivitet i forbindelse med din kompetenceudvikling.

Om dig

Din primære opgave indebærer opmærkning af materialer, så det er vigtigt, at du trives med en ensformig arbejdsfunktion. Der vil dog også være enkelte andre opgaver, der skal håndteres ved behov.

Kendskab til SAP og gerne til myndigbeholdningsmiljøet vil være en fordel men ikke et krav, da det kan blive en del af din kompetenceudvikling.

Vi forventer at du har kørekort kategori B.

Vi arbejder med flyvedligeholdelse, så du er struktureret, omhyggelig og systematisk i dit arbejde.

Da en del af vores arbejdsinstruktioner og faglige udtryk også foregår på engelsk, forventer vi at du behersker både dansk og engelsk på et relevant fagligt niveau. Du bidrager til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for samarbejde.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriets og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F). Aflønning som specialarbejder sker med en løn på 25.042,33 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte materielforvalter Liselotte Thomsen på telefon 2555 2720.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Abildgaard Friis på telefon 7281 9099.

Ansøgningsfristen er den 19. september 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Specialarbejder
Nordjylland
Specialarbejder
Aalborg
Transport og logistik
Nordjylland
Transport og logistik
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Meldgaard Miljø I ApS

    Afløsere til dagrenovation til udkørsel fra Aalborg

    Deltid

    Rørdalsvej 220, 9270 Klarup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    9210 Aalborg SØ, Danmark

    Indrykket for 41 dage siden

    Fuldtid

    Nordre Havnegade 3, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Nordre Havnegade 3, 9400 Nørresundby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job