1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
Nyt job

Region Midtjylland - Tand-, Mund- og Kæbekirurgi

Specialeansvarlig sygeplejerske søges til Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2865833
|
Indrykket i dag

Er du en engageret, initiativrig og udviklingsorienteret sygeplejerske? Har du lyst til at arbejde med udvikling af korttidssygepleje i en kirurgisk klinik? 

Vores kollega går på pension og vi søger derfor en sygeplejerske med funktion som specialeansvarlig, gerne med erfaring og viden inden for det kirurgiske speciale. Stillingen er på 37 timer ugentligt med besættelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.  

Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling undersøger og behandler børn og voksne, der har behov for specialiserede kæbekirurgiske forløb. Vi behandler både akutte patienter og planlagte patienter. Dette omfatter bl.a. patienter med overbid/underbid, kæbeledsproblematikker, kæbebrud, kræft, cyster, læbe-, gumme-, ganespalter, samt tandundersøgelse før hjerteklapoperation og organtransplantation.  

Vi er Regionens eneste kæbekirurgiske afdeling og har landsdelsfunktion inden for en række områder af det kæbekirurgiske speciale.  

Vi består af fem behandlingsklinikker og tre bøjleklinikker og har operationskapacitet på B&O Nord. Vores voksne patienter er indlagt i Hjerne- og Rygkirurgi, hvorfor vi har et tæt samarbejde de to afdelinger imellem. Ligesom vi har et tæt samarbejde med B&O Øst samt Børn og unge om vores kæbekirurgiske børn. 

Afdelingens personale består af specialtandlæger, uddannelsestandlæger, sygeplejersker, tandplejere, klinikassistenter og sekretærer. 

Vi er en afdeling der vægter sociale relationer, og vi arbejder altid aktivt for et godt arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved åbenhed, tillid, smil og godt humør. Vi mener at arbejdsglæde og trivsel er afgørende for den kvalitet vi yder over for vores patienter.  

Vi søger en specialeansvarlig sygeplejerske som 

  • har et godt klinisk fundament indenfor kirurgisk sygepleje 
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde med udvikling, implementering og forbedringsarbejde  
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner  
  • er god til at undre sig og reflektere med personalet over hverdagens problemstillinger  
  • har mod på at varetage formidlings- og undervisningsopgaver i klinikken 
  • fungerer som rollemodel i forhold til den kliniske sygepleje  
  • er god til at skabe en relation til patienten på kort tid 
  • er positiv og parat til nytænkning og forandring 
  • har gode samarbejdsevner og prioriterer tværfagligt samarbejde højt. 

Vi kan tilbyde 

  • En god introduktion og oplæring i specialet.
  • Erfarne ansvarlige kolleger med stort engagement, der brænder for specialet og med stor faglig kompetence.
  • En arbejdsplads hvor det gode patientforløb er højt prioriteret.
  • En udfordrende og spændende funktion med gode muligheder for at sætte sit eget præg.
  • Arbejdstid i hverdagene fra kl. 7.30-15.30, hvorfor stillingen er vagt og weekend fri. 
  • En ugentlig arbejdsdag til administrative specialeansvarlige opgaver.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. indebære 

  • Koordinering og udvikling af patientforløb med fokus på kontinuitet og kvalitet i forløbene internt i afdelingen, på tværs af afdelinger og sektorer ift. at opnå og optimere sammenhængende patientforløb.  
  • Holde sig opdateret på nyeste viden indenfor korttidssygepleje og kirurgisk pleje og behandling. 
  • Medvirke til udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer og instrukser. 
  • Løbende evaluering og justering af patientinformation. 

Se mere i stillings- og funktionsbeskrivelsen

Du er meget velkommen til at kigge forbi eller kontakte os hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere om stillingen. Henvendelse til oversygeplejerske Anette Thorsager 7846 2914 [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfrist d. 20. marts 2025. Ansættelsessamtaler planlægges til den 24. marts 2025. 

Du kan også finde yderligere oplysninger om afdelingen på vores hjemmeside.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Aarhus
Sygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - Hjertesygdomme - Laboratorium 1

    Hjertesygdomme Laboratorium 1, Aarhus Universitetshospital søger to sygeplejersker

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Ønsker du at være sygeplejerske i et afsnit med mulighed for fordybelse og personlig kompetenceudvikling? Drømmer du om at yde sygepleje til både akutte og elektive hjertepatienter i en spændende og v... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du en udviklingsorienteret sygeplejerske med fokus på kompetenceudvikling af plejepersonalet? Vi søger en sygeplejerske med en sygeplejefaglig kardiologisk profil og pædagogiske kompetencer til at ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket i dag

    Kvindesygdomme søger, sygeplejersker med interesse for kvinders liv og sundhed Vær med til at pleje, støtte og vejlede kvinder med sygdomme i underlivet. Er du, ligesom os, optaget af kvinders liv og ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Fenrisvej 37, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket i dag

    Børnesygeplejerske - Ambitiøs og Engageret søges til Fenrishus til faste nattevagter Er du sygeplejerske, og drømmer du om at bruge dine kompetencer i et helt andet set-up end hospitalsverdenen? Ønske... Læs mere
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Fuldtid

    Tyge Søndergaards Vej 26, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Klinisk sygeplejespecialist til Retspsykiatrisk Afdeling, AUH Psykiatrien Retspsykiatrisk Afdeling søger en engageret og dynamisk klinisk sygeplejespecialist, som ønsker at bidrage til udviklingen af ... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job